23948sdkhjf

Energibesparelser bør også hentes i små og mellemstore virksomheder

Med den ny energiaftale bør der satses satses langt mere på energibesparelser hos SMV'er, lyder det fra Håndværksrådet.
Der kan hentes store energibesparelser i Danmarks små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og de besparelser bør indgå i den ny aftale, som tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard indgik med de danske energiselskaber i sidste uge. Det mener Håndværksrådet, der er hovederhvervs-organisation for 20.000 små og mellemstore virksomheder.

- Med aftalens ca. 5-dobling af energisparemidlerne vil der virkelig blive basis for at reducere energiforbruget. I forhold til indsatsen overfor erhvervsvirksomhederne må vi dog insistere på en anderledes fordeling af energiselskabernes rådgivningsindsats end hidtil, siger Håndværksrådets energipolitiske medarbejder Henrik Lilja.

SMV'er har på lige fod med alle andre elforbrugere bidraget til finansieringen af den hidtidige spareindsats, uden at de i praksis er blevet tilbudt en egentlig rådgivning om, hvordan de kan reducere deres energiforbrug.

- Rådgivningen er - groft sagt - alene kommet storforbrugerne til gode. Opgørelser over den hidtidige indsats viser med al ønskelig tydelighed den markante forskelsbehandling af erhvervsvirksomheder, siger han. Således er der en faktor 16 til forskel på besparelser opnået hos storforbrugere og hos SMV'er - en forskel der langt fra kan forklares med henvisning til, at SMV'erne samlet set bruger mindre energi.

Favoriserer storforbrugere
Håndværksrådet bider særligt mærke i Connie Hedegaards kommentar om, at "ordningen kan blive en gevinst for dem, der rent faktisk benytter selskabernes energisparetilbud.

- Det har nemlig været næsten umuligt for SMV'er at komme i betragtning til den rådgivning, som alle virksomheder og andre slutbrugere har betalt for over elregningen. Hidtil har det ikke været et spørgsmål, om man som virksomhed vil benytte tilbudene, men derimod om hvilke virksomheder energiselskaberne har givet tilbudet - og det har desværre hidtil været storforbrugerne, siger Henrik Lilja.

Derfor har det også været storforbrugerne, der har høstet de økonomiske gevinster. Når der skal iværksættes forbrugsreduktioner i denne størrelsesorden, ikke bare i 2010, men i årene frem over, betyder det økonomiske besparelser, der kan opgøres i tocifrede milliardbeløb. Og for den enkelte virksomhed er der ofte tale om investeringer, der kan være tilbagebetalt på ganske få år, men som holder energiforbruget nede meget længere - fx i 10 år. Og det er lige så godt som penge banken.

- I løbet af det seneste års tid er der heldigvis - ikke mindst efter pres fra Håndværksrådet - lagt op til, at energiselskaberne på en række områder også inddrager små og mellemstore virksomheder. Dette - sammen med aftalens øgede ambitionsniveau - gør, at vi trods alt ser nogle muligheder for vores medlemsvirksomheder. Og med mere end 1 mia. kr. opkrævet i slutbrugerleddet til energispareformål må det være et rimeligt krav, at der også er relevante tilbud til SMV'erne, siger Henrik Lilja.

Kilde: Håndværksrådet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109