www.handelsbarrierer.um.dk
Tid
Tilmelding
På tærsklen til FN’s Klimatopmøde i København (COP15) slår Udenrigsministeriet dørene op for den første ’Handelspolitiske Café’. Det sker torsdag den 3. december 2009. I caféen vil der være fokus på praktiske tiltag og muligheder for at fjerne de handels- og investeringsbarrierer, som danske virksomheder møder ude på eksportmarkederne. De centrale temaer for caféen vil være: Hvordan kan man anmelde en handels- og investeringsbarriere via Udenrigsministeriet nye barrierenedbrydningsværktøj ( )? Hvad kan virksomhederne få ud af at anmelde barrierer? Hvad kan Udenrigsministeriet gøre for at få fjernet handels- og investeringsbarrierer? Hvordan kan virksomhederne sikre sig anonymitet? Hvad er status for protektionisme i kølvandet på finanskrisen, og hvorledes forventer man, at situationen vil udvikler sig i den nærmeste fremtid? Der er tale om et ”gå-hjem”-arrangement. Der er ikke nogen fast dagsorden. Udenrigsministeriets medarbejdere vil stå klar til en snak om virksomhedernes problemer og om bistand og løsningsmuligheder. Den 3. december 2009 klokken 15.00 - 17.00 Udenrigsministeriets kantine, Asiatisk Plads 2, indgang E, 1448 København K. Af hensyn til tilrettelæggelse og en effektiv gennemførsels af arrangementet vil forhåndstilmelding være ønskelig. Deltagelse uden tilmelding vil dog også være mulig i det omfang kapaciteten tillader det. Tilmelding til arrangementet kan ske ved at sende en mail til hp@um.dk . Med klimatopmødet kommer der øget fokus på miljø- og energiteknologiske produkter og løsninger. For at udnytte de eksportmuligheder, der måtte komme, er det afgørende, at handels- og investeringsbarrierer på eksportmarkederne fjernes.