23948sdkhjf

Departementschef i Udenrigsministeriet skifter politikken ud med store globale energiprojekter

Lars Gert Lose har meddelt, at han med udgangen af januar måned fratræder sin stilling som departementschef for Udenrigsministeriet for at tiltræde en nyoprettet stilling som Head of Global Public Affairs, Communication and Marketing i Copenhagen Infrastructure Partners, CIP.

- Et par gange i løbet af livet er man heldig at få et tilbud, som man simpelthen ikke siger nej tak til. Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af CIP og dermed en global markedsleder, der er med til at sikre de afgørende investeringer i den grønne omstilling. Muligheden for at bringe mine næsten 25 års erfaring med international politik og ikke mindst klimadiplomati i spil for CIP, bliver en fantastisk udfordring, som jeg er mere end klar til at kaste mig over, siger Lars Gert Lose. 

Lars Gert Lose har været ansat i Udenrigsministeriet i næsten 25 år og kan skrive bl.a. ambassadør i USA på sit C.V.

Lars Gert Lose fratræder ved udgangen af januar måned. I sin tid i Udenrigsministeriet har han desuden været ministersekretær for udenrigsminister Per Stig Møller, pressechef i ministeriet og departementsråd i Statsministeriet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266