23948sdkhjf

Nu transporterer Københavns kommune sig rundt på brint

Københavns Kommune er på vej mod sit ambitiøse mål om CO2-neutralitet i 2025 – og i går gik vejen forbi åbningen af Københavns første brinttankstation. Her blev kommunens otte nye brintbiler indviet – og tanket op.
I går blev snoren klippet til byens første brinttankstation, og kommunens otte brintbiler blev indviet – og fejret. Derved bevæger Københavns Kommune sig endnu et stykke hen ad den lange vej mod målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad, da Københavns Kommune senere i år også får 25 elbiler og dermed i alt er oppe på treogtredive miljøvenlige køretøjer.

Det var teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, der klippede snoren til brinttanken, så den første brintbil kunne trille ind og blive tanket op af direktøren for H2 Logic, Jacob Krogsgaard, i overværelse af bl.a. transportminister Lars Barfoed, den canadiske ambassadør Peter Lundy og formanden for bestyrelsen i HyRamp, Andreas Ziolek. Brintbilerne og brinttankstationen blev også vist frem for presse, samarbejdspartnere og andre med interesse for klimavenlig transport.

Rundt på brint
Da Københavns Kommunes otte nye brintbiler, der tæller to arbejdskøretøjer og seks personbiler, var blevet tanket op med brint, blev de prøvekørt. Både teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, transportminister Lars Barfoed og ambassadør Lundy fi k en køretur rundt i byen.

Bannerfører for ren transport
I anledning af dagens indvielse siger Klaus Bondam:
- Vi sætter i dag København på landkortet som en af bannerførerne for ren transport. København skubber sammen med H2 Logic en udvikling for brinttransport i gang i Danmark og i Nordeuropa, da brinttankstationen i København er med til at forsyne kommende brintbilsbilister fra Skandinavien og Tyskland med brint. Projektet er en visionær investering i fremtiden og er et blandt mange, der skal sørge for, at vi når vores mål om at være den første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Der skal søsættes mange projekter
Indvielsen bød også på forskellige oplæg, bl.a. fra transportminister Lars Barfoed, der i sit oplæg sagde:
- Regeringen har stor fokus på udvikling af bæredygtige transportløsninger, der kan være med til at nå målet om reduktion af CO2 uden tab af mobilitet. Derfor
vil vi nøje følge udviklingen i dette projekt og lytte til de erfaringer Københavns Kommune og H2 Logic må drage. Jeg synes det er overordentligt vigtigt, at der søsættes så mange projekter som muligt inden for bæredygtige transportløsninger, så vi sikrer en bred afdækning af muligheder og ikke ensidigt satser på denne ene eller anden teknologi. Center for Grøn Transport under Færdselsstyrelsen er netop i samarbejde med Københavns Kommune i færd med at etablere et netværk mellem kommuner og centeret om erfaringer og vidensdeling om el-, brint- og hybridbiler.

Den canadiske ambassadør i Danmark, Peter Lundy, synes, at projektet er et resultat af et meget spændende samarbejde mellem to nationer – Danmark og Canada – der på verdensplan er førende i udviklingen af grøn teknologi:
- Det samarbejde bringer nye teknologier på markedet, som giver en øjeblikkelig positiv effekt på miljøet og vores hverdag.

København ambassadør for brintteknologi Formanden for HyRamps bestyrelse, Andreas Ziolek, er ekspert i udvikling af regionale og private partnerskaber i Europa, når det gælder udviklingen af brinttransport. Ziolek holdt også et oplæg, og her understregede han den vigtige rolle, som København spiller for klimaets fremtid på det kommende topmøde. Samtidig udtrykte han glæde over, at København nu har en brinttank, så byen kan være ambassadør for brintteknologien under topmødet.

Skub i udviklingen
Formålet med brintbilsprojektet er at sætte skub i udviklingen på området. Derfor er Københavns Kommune gået forrest med indkøb af brintbiler, mens en privat partner, H2 Logic, har investeret i brinttankstationen.

Jacob Krogsgaard, direktør for H2 Logic, ønskede Københavns Kommune tillykke med de otte brintbiler og takkede kommunen for samarbejdet:
- Overdragelsen af brintbilerne til Københavns Kommune og åbningen af brinttankstationen er endnu et stort skridt frem mod kommerciel brug af brint til transport. Kommunens daglige brug af bilerne giver vigtige driftserfaringer. Og bilerne og tankstationen kunne ikke være blevet leveret i dag uden
et vellykket offentligt-privat samarbejde.

Kilde: Københavns Kommune / H2 Logic

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.812