23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Millioner til udvikling af kombi-teknologi

Projektet H2Cost-2 skal gøre det billigere af producere brint og hurtigt at fylde brint på tanken

Millionstøtte til projektet H2Cost-2s udvikling af brintteknologi.

H2Cost-2 skal videreføre arbejdet med at reducere prisen og øge kapacitet og teknisk performance for GreenHydrogen.dks MW alkalisk elektrolyse teknologi samt kølingsteknologi til brinttankstationer fra Nel Hydrogen.

I projektet vil GreenHydrogen og DTU samarbejde om at videreudvikle elektrolyseteknologien for at smidiggøre anvendelsen til produktion af brint ved tankstationer som servicerer kommercielle brintbiler. Der skal blandt andet udvikles et monitoreringssystem, som verificerer brintkvaliteten. Ligeledes skal anskaffelsesprisen for elektrolyseanlægget skæres ned med over 30 procent gennem øget strømdensitet på elektrolysecellerne.

Hurtigere brintoptankning

Nel Hydrogen, Gramstrup Køling og Teknologisk Institut vil i projektet videreudvikle den unikke og patenteretdekølesteknologi til brint tankstationer, der blev udviklet i forgængerprojektet H2Cost-1.

Køling af brint under optankning er afgørende for at opnå hurtig optankningstid, en optanktningstid, der kan sammenlignes med benzin.

Projektet skal hjælpe teknologien med at nå de kommercielle mål. Blandt andet skal kølingskapaciteten fordobles så brint-påfyldningskapaciteten opnår samme niveau som benzin-tankstationer.

Omkostningerne til kølingssystemet skal også reduceres, så den samlede investeringspris for brinttankstationer bliver mindre.

Projektet skal resultere i etablering og test af en prototype for elektrolyseanlægget og brintkølingsanlægget, hvilket skal validere projektets resultater og muliggøre en efterfølgende kommercialisering.

H2Cost-2 forløber indtil udgangen af 2018 og har et samlet budget på 15,2 millioner kroner med 7 millioner kroner i bidrag fra EUDP. Projektet er en fortsættelse af det succesfulde H2Cost-1 projekt støttet af EUDP i 2013.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.239