23948sdkhjf

Vækst-Invest Nordjylland investerer i Industrivarme A/S

Vækst-Invest Nordjylland investerer i Industrivarme sammen med selskabets nye direktør Ejnar Siig Christensen.
Investeringen foretages ved en kombination af aktiekøb og kapitaludvidelse, hvor sidstnævnte vil sikre det bedst mulige afsæt for den
fortsatte vækst og udvikling af Industrivarme. Med Einar Siig Christensen som ny direktør iværksættes en ambitiøs vækstplan, hvor Industrivarme vil satse yderligere på nuværende og nye forretningsområder - herunder salg af energianlæg, serviceydelser og energibesparende rådgivning. Det skriver Vækst-Invest Nordjylland i en pressemeddelelse.

Kendt og respekteret navn i branchen
Industrivarme blev stiftet i 1984 og er i dag kendt som en seriøs samarbejdspartner, der løser både store og mindre opgaver for kunderne. Selskabet har haft en stærk vækst de senere år med gode økonomiske resultater til følge. Kundekredsen tæller flere større industrivirksomheder samt adskillige fjern- og kraftvarmeværker. De primære forretningsområder er salg af energianlæg på
baggrund af kompetent energirådgivning, rørinstallationer, udlejning af varme- og dampkedelanlæg samt serviceopgaver, herunder kedeleftersyn.

Vækst-Invest Nordjylland og Ejnar Siig Christensen har indgået aftale med selskabets ejerkreds om at indgå i denne ved en kombination af aktiekøb og kapitaludvidelse i Industrivarme. Herefter vil Industrivarme have tre aktionærgrupper; de nuværende aktionærer Allan S. Jakobsen og Morten Krebs Christensen, ny administrerende direktør Ejnar Siig Christensen samt Vækst-Invest Nordjylland A/S. Den daglige ledelse udgøres fremover af direktør Ejnar Siig Christensen og teknisk chef Morten Krebs Christensen, hvorved den tekniske kompetence bevares i selskabet

Ejnar Siig Christensen har senest været direktør for Univeyor i Arden.

- Der er en spændende opgave foran os, som jeg glæder mig til at komme i gang med i samarbejde med medarbejdere i Industrivarme. Jeg er overbevist om at vi har store muligheder for at skabe en god vækst i virksomheden, fordi vi har fokus på en branche i vækst samtidig med at vi sidder inde med en viden, som gør os til en stærk partner for vores nuværende og fremtidige kunder. Med vores viden, rådgivning og løsninger er vi i stand til at skabe win-win situationer for kunderne, kommenterer han.

Direktør for Vækst-Invest Nordjylland, Søren Mølgaard Kristensen udtaler:

- Industrivarme er en usleben diamant i den forstand at virksomhedens medarbejdere har et særdeles højt kompetence og vidensniveau omkring energianlæg. Virksomheden har ikke i væsentlig udstrækning markedsført sig på den baggrund, og vi ser i Vækst-Invest Nordjylland gode muligheder for at bidrage til skabelsen af en markant aktør på markedet for energianlæg og energirådgivning – både for industrivirksomheder og for fjern- og kraftvarmeværkerne. Vi ser frem til samarbejdet med de
eksisterende aktionærer og den nye direktør.

Kapital til udvikling af forretningsområder samt geografisk ekspansion
Den udvidede ejerkreds i Industrivarme A/S giver nye ressourcer til at lede virksomheden i retning af vækst. Væksten skal bl.a. komme ved udvikling af nye forretningsområder. Yderligere forventes en del af væksten at komme fra et forstærket geografisk fokus på Sjælland og Fyn. Det er en del af den ambitiøse strategiplan at få Industrivarme etableret på Sjælland – enten organisk eller ved opkøb i branchen.

Andre elementer i strategiplanen for Industrivarme omhandler en forstærket indsats med markedsføring af både virksomhedens eksisterende og nye ydelser og produkter. Disse omfatter bl.a. en relativt ny ydelse omkring energibesparende rådgivning, hvor Industrivarme allerede har gode erfaringer fra en håndfuld energispareprojekter.

Kilde: Vækst-Invest Nordjylland

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11