23948sdkhjf

Energi Horsens investerer i airconditioning baseret på solvarme

Med en investering i iværksættervirksomheden AC-Sun forventer Energi Horsens, at et energirigtigt alternativ snart kommer på markedet. I AC-Suns airconditioning kommer energien til nedkøling fra solvarme.
Solvarme har længe været brugt til at varme vand, opvarme huse osv. Men AC-Sun ApS har vendt teknologien på hovedet, og i stedet valgt at bruge energien fra solvarme til at nedkøle huse. Denne teknologi har så store fremtidsmuligheder, at Energi Horsens har valgt at investere i teknologien ideen.

- Det innovative airconditioning anlæg er ideelt til kontorer, huse og butikker i varme og solrige egne af verden. Her anvendes i dag konventionelle airconditioning anlæg til at køle bygninger. Med AC-Suns produkt kan kunderne spare mange penge på strøm og samtidig skåne miljøet, fortæller formand i Energi Horsens, Ulrik Kragh. Han satte mandag underskriften på den endelige aftale.

Under udvikling
AC-Sun udvikler mekanisk/termodynamiske løsninger til at skabe køling ud fra solens energi. Kernen i AC-Suns løsning er en patenteret proces baseret på en specialudviklet turboekspander, som kan muliggøre en markant reduktion i strømforbrug i et airconditioning anlæg på op mod 90 % sammenlignet med de gængse anlæg. AC-Sun er stadig i udviklingsfasen og arbejder intenst med at videreudvikle og teste processen. Virksomheden regner med at kunne af-prøve systemet i større skala på en række test placeringer om 8-12 måneder.

- Vi forventer at stå med et produkt, der med 1/10 elforbrug kan generere den samme mæng-de køling som et konventionelt airconditioning anlæg. Dermed er vores produkt med til at reducere energiforbrug og CO2 udledningen drastisk for airconditioning anlæg, fortæller projektleder Gunnar Minds fra AC-Sun.

Næste skridt
For AC-Sun er investeringen fra Energi Horsens en nødvendig indsprøjtning for at føre deres ide og drøm ud i livet.
- Vi har arbejdet længe på dette projekt, og er nu rigtig tæt på at være klar. Derfor er investeringen afgørende for, at vi kan tage det sidste, endelige skridt mod produktudvikling og international implementering, fortæller Gunnar Minds.

Fordi AC-Suns airconditioning anvender solvarme til at køle med, er produktet afhængigt af det gode vejr og især af solens stråler. Derfor vil AC-Suns produkt være særlig attraktiv i varme og solrige dele af verden, og firmaet har store forventninger til det enorme marked i Asien.

Energi Horsens' investering i AC-Sun er på i alt 4,1 mio. kr.

Kilde: Energi Horsens - www.energihorsens.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093