23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Biogasol vil være klar til topmøde

Finansieringen af Biogasols demonstrationsanlæg i Åkirkeby er ikke på plads. Alligevel lover Birgitte Ahring, at topmødegæster nok skal få biomasse, forbehandling og ethanolproduktion at se til december – dog i et begrænset omfang.

Professor Birgitte Ahrings bornholmske demonstrationsanlæg, Bornbiofuel, bliver ikke som ventet klar til klimatopmødet i december. Det er en forsinket statsbevilling og usikkerhed om investorer, der spænder ben for projektet.

Alligevel siger Birgitte Ahring til Ingeniøren, at Biogasol om få måneder vil være i en

yderst gunstig økonomisk situation

og lover, at de topmødegæster, der lægger vejen forbi Åkirkeby på Bornholm ikke vil gå forgæves.

- Vi er i gang med at geare bornholmerprojektet op på udvalgte områder, så firmaet kan have nogle kernedele klar til de mange gæster, som vil komme til Bornholm. Der er derfor ingen forsinkelser i projektet inden for de rammer, som vi har fået. Gæsten på Bornholm vil se både biomasse, forbehandling og ethanolproduktion i begrænset omfang i december 2009, lover Birgitte Ahring.

Bestyrelsen for Energistyrelsens Energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram tildelte i februar Bornbiofuel 85 millioner statslige støttekroner på to betingelser: Dels at processerne i det igangværende projekt viser sig så effektive som forventet, dels at Biogasol rejser den nødvendige egenfinansiering.

Birgitte Ahring vil ikke nærmere ind på detaljerne om egenfinasieringen.

Kilde: Ingeniøren

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063