23948sdkhjf

30.000 ambassadører for klimaet i Århus Kommune

Nu skal Århus Kommunes egne medarbejdere være med helt fremme i klimaindsatsen og få nye energirigtige vaner.
Århus Kommune vil gå forrest i klimaindsatsen. Det indebærer også at være rollemodel for andre virksomheder. Kommunen har derfor tilsluttet sig Klima- og Energiministeriets 1 ton mindre kampagne som startskud for en langvarig indsats, hvor kommunens egne medarbejdere skal reducere deres CO2 udslip.

Medarbejderne opfordres til at aflægge klimaløfte
Kampagnen opfordrer alle medarbejdere til at aflægge et klimaløfte, til at blive klimaambassadører og mindske deres CO2-forbrug på jobbet og hjemme. Selve kampagnen 1 ton mindre løber fra 7. september – 2. oktober.

Thyssen: Klima en mærkesag i hele kommunen
- Århus Kommune har over 30.000 medarbejdere, siger rådmand Peter Thyssen. - Hvis vi kan gøre klima til en mærkesag på tværs af alle forvaltninger, er det et vigtigt skridt på vejen mod et CO2-neutralt Århus i 2030. Målet for kampagnen er at få medarbejderne til at tage ansvar for fremtiden og til at få dem til at nedsætte deres personlige CO2-udslip – både hjemme og på arbejdspladsen. De vil være de bedste ambassadører for et bedre klima.

Inspiration til at handle klimavenligt
Århus Kommune vil samtidig inspirere til klimavenlig adfærd via hjemmeside, facebook og intranet under kampagnen. Fra den kampagnens start den 7. september 2009 kan man få inspiration til, hvordan man kan handler klimavenligt, følge nogle af kommunens klimaambassadører og se, hvordan det går med besparelserne i kommunen ved hjælp af et CO2 barometer, aflægge et klimaløfte og selv blive klimaambassadør.

Fakta
Århus vil være CO2 neutral i 2030. Indsatsen på vej mod målet kalder vi co2030. Århus Kommunes rummer en række indsatsområder indenfor bl.a. byudvikling, byggeri og bygninger, varme og el, transport, klimatilpasning samt information, kampagner og borgerinddragelse. Dertil kommer miljø- og energiledelse i Århus Kommune, hvor fokus er på, hvordan kommunen som virksomhed reducerer sit energiforbrug og sin miljøpåvirkning.

I 2006 blev CO2 udledningen i Århus kortlagt – også for Århus Kommune som virksomhed. Kortlægningen viste, at hver ansat i gennemsnit udledte 3.6 ton CO2 om året. Tallet viser, at det giver god mening, at Århus Kommune også fokuserer på sine egne ansatte og inspirerer dem til, hvordan de kan spare CO2.

Kilde: Århus Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142