Klumme af sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas

Kender vi ikke alle situationen, hvor vi en sommerferiedag er klar til at få en velfortjent ”morfar” på sofaen, men bliver forstyrret af en flok drilske fluer. Kan man forestille sig en større følelse af ophøjet ro, når man har held til med ét smæk at få ram på alle ens problemer?

Biogas er lidt af det samme: En samlet løsning på mange af samfundets udfordringer på én gang.

Denne vigtige egenskab ved biogas understregede EU Kommissionen så sent som torsdag i sidste uge (26. januar 2017) i deres kommunikation ”The role of waste-to-energy in the circular economy”. Kommissionen fremhæver, at afgasning i biogasanlæg er en attraktiv vej at gå som følge af den kombinerede energiudnyttelse og materialegenanvendelse i form af vigtige næringsstoffer.

Dermed understøtter Kommissionen den bevægelse, danske kommuner har sat gang i med øget kildesortering og nyttiggørelse af de organiske ressourcer via biogasanlæg i forlængelse af Ressourcestrategien og Ressourceplanen.

Udover at sikre recirkulering og nyttiggørelse af næringsstofferne fra restprodukterne fra husholdninger, servicesektoren og industrien som gødning for afgrøderne på markerne, herunder ikke mindst de økologiske, bidrager det også til at fremme afgasningen af husdyrgødningen i biogasanlæg.

Aarhus Universitet har i september 2016 dokumenteret, at det har en meget stor klimamæssig effekt.

Hver gang der afgasses et ton kvæggylle, reduceres udslippet af metan med cirka 8 kg CO2-ækvivalenter svarende til 41 procent reduktion. Når et ton svinegylle afgasses, reduceres metantabet med over 15 kg CO2-ækvivalenter med nuværende staldteknik og stalddrift. Det svarer til en reduktion på 25 procent, men hvis biogasanlægget kunne få svinegyllen, inden den er en uge gammel, kan reduktionen øges til over 70 procent. Til gavn både for landbrugets klimabalance og for biogasanlæggets økonomi og mulighed for at substituere fossil energi.

For eksempel i transportsektoren, hvor Energistyrelsen i rapporten Alternative Drivmidler fra januar 2016 udpeger biogas som et suverænt biobrændstof i den tunge transport. Biogas er derfor en oplagt kandidat til at opfylde regeringens mål om, at avancerede biobrændstoffer skal udgøre 0,9 procent af transportsektorens brændstofforbrug.

Hermed leverer biogasanlæggene en oplagt løsning på den fælles udfordring, transportsektoren og landbruget har sammen med husholdningerne (biler, bønder og boliger), efter Kommissionen i juli 2016 satte fokus på nødvendigheden af at reducere drivhusgasudslippet fra disse ikke-kvotebelagte sektorer.

Den afgassede husdyrgødning har tilmed en væsentlig højere værdi som gødning for markernes afgrøder end den ubehandlede husdyrgødning, og risikoen for tab af kvælstof til vandmiljøet reduceres tilsvarende. Det gælder ikke mindst for halmrige husdyrgødningstyper som dybstrøelse, der tilmed er et energimæssigt attraktivt supplement til gyllen i biogasanlæggene. Oveni det, vil biogasanlæg gennem separation af den afgassede biomasses kunne bidrage til at løse landbrugets nye udfordring med den kommende fosforregulering.

Denne kædereaktion af positive effekter og gode spiral bør Folketingets partier tage med i sine betragtninger, når de senere på året begynder at tegne stregerne til det næste store energiforlig.

Det er en god grundregel i energipolitikken, at den bedste kWh er den, vi ikke bruger. Energibesparelser og energieffektivitet er derfor enormt vigtigt.

Den næstbedste kWh bør være den, vi får stillet til rådighed, når vi effektivt løser en række andre samfundsmæssige udfordringer.

Derfor har biogas med sine mangesidede anvendelser og lagerbarhed en vigtig rolle i det fremtidige energisystem, da det kan supplere og sikre forsyningssikkerheden på de områder, hvor el ikke rækker og sikre forsyningssikkerheden, når det ikke blæser, og solen ikke skinner.

Biogas er at slå flere fluer med ét smæk!

Artiklen er en del af temaet Klumme.