Biobrændstoffer kan gøre transporten grøn

Mens debatten om at nedbringe den danske CO2-belastning har kørt på sit højeste, har transportsektoren de seneste seks år nedbragt udledningen med over fire millioner ton ved at blande biobrændstoffer i benzin og diesel. Det svarer til udledningen fra 350.000 biler. Og vi kan nå endnu længere ad den vej ved at blande stadig mere bæredygtigt biobrændstof i tanken og dermed gøre den eksisterende bilpark mere grøn.

Biobrændstoffer er ikke bare er den hurtigste, men også den billigste måde at begrænse CO2-udledningen på frem mod 2030. Det viser en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, der beskriver, hvordan de nordiske landes klimaløsninger kan udbredes til andre lande og dermed bidrage til at reducere CO2-udledningerne. Ifølge Nordisk Ministerråd opnås den største samlede klimaeffekt ved, at bilerne bliver stadig mere effektive, og at der iblandes bæredygtige biobrændstoffer i benzin og diesel, så den eksisterende flåde bliver grønnere.

I årene frem mod 2030 vil nye teknologier som elbiler også få større udbredelse. Men selv hvis hver tiende solgte nye bil blev en elbil i 2020, vil langt størstedelen af bilerne på vejene i 2030 stadig være benzin- og dieselbiler.

Nordisk Ministerråd mener ikke, at den norske elbil-model, hvor elbiler gøres billigere, parkerer gratis, undgår vejafgift og kører i busbaner, bør udbredes til andre lande. Elbilerne vil vinde frem henimod 2030 uanset, om der gennemføres dyre politiske prioriteringer som i Norge. Det er nemlig teknologiudvikling og overordnede effektiviseringskrav til bilfabrikanterne, der primært driver elbiludviklingen, helt ligesom med udviklingen af mere effektive benzin- og dieselbiler de senere år. Derfor giver det bedre mening for økonomien, klimaet og samfundet at satse på biobrændstoffer og effektiviseringskrav frem mod 2030.

Liv i Maabjerg igen med nyt VE-direktiv?

Den grønne omstilling af transporten kommer ligesom omstillingen af det øvrige energisystem ikke af sig selv, så længe de grønne teknologier ikke er konkurrencedygtige. Men biobrændstofferne er trods alt den teknologi, der er tættest på at blive det. Derfor har EU-Kommissionen med sit udkast til et nyt VE-direktiv lagt op til, at der på EU-niveau skal iblandes 6,8 procent 2. generations biobrændstoffer produceret på restprodukter i 2030. Det sikrer en nødvendig efterspørgsel, men det er usikkert, om kravene er nok til at sikre tilstrækkelig kommerciel produktion. Måske er det nu, at der fra politisk side vises den nødvendige vilje og fleksibilitet i forhold til at få skabt en løsning for produktion af 2. generations biobrændstoffer i Danmark?

Det er ingen hemmelighed, at vi ærgrer os over, at Maabjerg-projektet, hvor avanceret bioethanol skulle produceres i samspil med biogas og fjernvarme, desværre ser ud til at være droppet, selvom projektet havde en fornuftig samfundsøkonomi og ville skabe op mod 1.000 permanente arbejdspladser. Teknologien til produktionen af de halmbaserede avancerede biobrændstoffer er ellers udviklet, enzymerne ligeså. Og råstoffet har vi på de danske marker.

Indtil videre ser det ud til, at vi må sætte vores lid til, at der uden for Danmark er bedre vilkår for at etablere produktion af avancerede biobrændstoffer, så bæredygtige biobrændstoffer i vores biler og lastbiler i fremtiden kan bidrage yderligere til den grønne omstilling af transporten.



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Lasse Jesper Pedersen
Ja tak til biobrændstof, fx pba biogas, eller som DME. Det ærgerlige ved bioethanolen er bare, at produktionen vil lægge beslag på uforholdsmæssigt store mængder halm i forhold til energioutput og andre grønne biobrændstofteknologier. Forestiller vi os, at vi udnytter hele den danske halmressource til bioethanol, vil vi i et optimistisk skøn kunne producere hvad der svarer til 23 PJ transport brændstof. Sammenligner man det med det danske behov (~250 PJ), så dækker det knap 10 %, hvilket tydeliggør, at der altså er brug for helt andre løsninger.

Hertil kommer, at overskudsvarmen fra et anlæg på størrelse med Maarbjerg, passer dårligt ind i det danske fjernvarmenet, og både næringsstoffer og kulstof kun i begrænset omfang kan tilbageføres til jorden. I modsætning til fx DME, passer bioethanol også dårlig sammen med en stor dansk elproduktion fra vind og sol, da bioethanol ikke skaber yderligere synergi og mulighed for større integration af disse i andre sektorer.

Endeligt vil en stor dansk bioethanolproduktion også være afhængig af både størrelsen og den måde der drives landbrug på i Danmark. I en fremtid, hvor flere og flere landmænd fx vil omstille til økologi, eller hvor vi får mindre, eller anderledes drift på vores landbrugsarealer, vil der blive mindre og mindre halm til rådighed.

Med en stor satsning på bioethanolproduktion nu, risikerer vi at låse vores energiproduktion og bioressourcer fast i mange år fremover.

Søren Holst Kjærsgård
Inbicon, Maabjerg og Energibalance.
Inbicon i Kalundborg ofrede fra 2009 og 5-6 år frem en lille milliard på at eksperimentere med halm til ethanol fremstilling.
Vi mangler stadig at få at vide, hvor meget energi, der blev tilført i form damp, kul, el og halm, og hvor meget der kom ud igen i form af ethanol og andre brændsler.
Mine egne beregninger på et mangelfuldt men dog ikke helt fraværende datamateriale viser, at Inbicon foranledigede et betydeligt større kuldioxidudslip end der på nogen måde kunne spares ved ar erstatte benzin med bioethanol.
Så må vi bede Maabjerg om at fremlægge i det mindste budgettal for deb forventede kuldioxidreduktion.
Var halmen blevet brændt af direkte havde den derimod kunnet yde et bidrag til reduktion af kuldioxidudledningen

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Uden kilt men med hjelm: Skotter så på fjernvarme i Danmark

Kriegers Flak
Havmølleparker skaber travlhed hos Vattenfall

Fremstilling og installation af monopæle og overgangsstykker sendes snart i udbud.

Storordre til Siemens Gamesa

Dansk firma gør, som Trump ønsker

Rekordordre til Støvring Kraftvarmeværk

5

Klumme: Én vindmølle kan spare ti liv og levere gratis varme

Der kan spares menneskeliv og det er samfundsøkonomisk en god forretning, hvis varmen fra 20.000 brændeovne i København blev erstattet med el-varme fra vindmøller.

Nyhedsbrev

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

1

Clever opfører 600 kvadratmeter lader-station i Fredericia

Spildevands-selskab ansætter ”ny” direktør

Byggeplads i Gødstrup selvforsynende med strøm

Verdo Energy Systems opruster med ny salgsdirektør

Video & Billedserier
Grøn Energi deltager i overskudsvarme-projekt

Første opgave var at udpege 12 eksempler på gode danske overskudsvarmeprojekter.

2

Der forsvinder 140 kubikmeter vand i døgnet

Dobbeltordre til Siemens Gamesa i Kina

Trump sender klimarådgiver til Esbjerg for at lære om vind

Et godt tilbud spændte ben for udvidelse

Klumme: Danske virksomheder skal være klar til det indiske marked

Video & Billedserier
Rejsegilde på Amagerværkets blok 4

Trods udfordringer holder den ambitiøse tidsplan.

Video & Billedserier
Bosch installerer største dampkedelanlæg nogensinde

Da energien rykkede ind i provinsen

En del energirelaterede arbejdspladser rykkede i går ud af hovedstaden

Spansk ordre til Siemens Gamesa

Munck Gruppen runder de to milliarder

Munck Forsyningsledninger trækker dog lidt ned i det samlede regnskab.

5

Danmark får to nye oliefabrikker

Her skal der produceres fyringsolie til fjernvarmeværkerne - på halm vel at mærke.

1

Konkurrencestyrelsen godkender fusion

Klumme:
Debatindlæg
Skal vi nå målet, skal rammerne være de rigtige

Ny løsning skal forhindre dyre vindmøllehavarier

Randers Kraftvarmeværk får ny direktør

Energiselskab støtter udfasning af plastikposer

Ineos etablerer dansk olie-kontor

Optimistiske europæere løfter dansk eksport med milliarder

Strømsvigt ramte dele af København

Mobil stikkontakt skal skabe vækst i Odense

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Grundvandet skal køle på regionshospital

Landmand frygter, at 20 kilometer gasledning skal skære gennem mark

Gas står til markant come-back i EU

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Få besøg af vores mobile showroom.

Flexrør med ledninger - nu på QADDY®

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Tre nye medarbejdere hos Shark & Co.

Læs årets første Dansk VVS

Michael har afprøvet EL:CONs rotationsordning for lærlinge – nu er han udlært elektriker

Rejsegilde på arkiv for Københavns kulturarv

Plejer du dit virtuelle CV nok?

Dansk Procesventilation har færdiggjort udsugning af Calcium-sulfat dampe hos Boehringer Ingelheim

Vi er stolte over at have leveret denne Erikkila Pro-Coulmn søjlesvingkran til Lesjöfors A/S

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Opdateret kursusoversigt 2018

Leverandør til eliten

Elmålerens funktionalitet og grundlæggende egenskaber

Mål op til 125A direkte, uden brug af strømtransformer! -På kun 6 moduler.

Simas Filters A/S styrker salgsorganisationen

ABB skal lade Singapores selvkørende elbusser

Ronnie er udlært elektriker hos EL:CON - og vil gerne lære endnu mere...

Vil elpriserne stige eller falde i 2018?

På næste tirsdag: Kom til gratis foredrag med Toke Kruse

Manicus Teknik olie/vand køler TAK/T

Nye lærlinge går sikker fremtid i møde som elektriker

Temadag: Ensartet affaldssortering med fokus på plast input fra hele værdik...

Hvordan sikrer du et bedre match i din rekruttering?

Kranhjælp inde i din container

Send til en kollega

0.16