Solenergi Danmark: Forretningen er fuldstændig smadret

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i går den 19. december 2016 at suspendere overgangsordningen for solceller. Det skete efter, hvad Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelse kalder et stormløb mod ordningen, hvor Energinet.dk i sidste uge modtog ansøgninger på i alt 1.660 MW.

Og lige præcis ansøgninger til 1.660 MW kommer fra virksomheden Solenergi Danmark, der nu for femte gang får tæppet revet væk under sig.

-  Hvad kan man gøre – alt, hvad vi har bygget op over de seneste fire år, er fuldstændig smadret – første lukker de ned for private, så lukker de ned på store projekter, så lukker de for 60/40-ordningen og husstandsmøller, og nu det her, siger adm. direktør i Solenergi Danmark, Anders Ztorm.

I alt har Anders Ztorm og Solenergi Danmark indsendt 44 ansøgninger til overgangsordningen.

Giver to plus to fire

I jyske Havndal syd for Hadsund sidder Anders Ztorm nu og forsøger at forstå det regnestykke, der ligger til grund for den haste-beslutning, der netop er truffet i Folketinget.

Læs også: Viasol vil ikke vente længere

De 1.660 MW solceller vil ifølge ministeriet give en udgift på 4,5 mia. kr. over 20 år, hvorfor ordningen nu suspenderes. Og det er her filmen knækker for Anders Ztorm.

-  Kriegers Flak får 11 mia. i støtte for 600 MW over 12 år. Vi har 1600 MW og koster 4,5 mia. kr. over tyve år. Vi står med tre gange så mange installerede MW og alligevel siger de,at vi er for dyre. Det er simpelthen sørgerligt, at der ikke er nogen politikere i Folketinget andre end Alternativet og Enhedslisten, der har sat sig ind i det her, og at ministeren kan slippe afsted med det, siger Anders Ztorm.

Erstatning

I forbindelse med gennemførelsen af hasteindgrebet i går lukkede Klima-, Energi- og Forsyningsministeren dog op for, at de virksomheder, der bliver berørt af indgrebet, kan søge erstatning.

Læs også: Adm. direktør: Redning af Gaia Solar ser svær ud

Lars Chr. Lilleholt sagde i går, at man kunne søge erstatning. Det koster åbenbart mindre at betale erstatning end at gennemføre de solcelleprojekter, siger Anders Ztorm, der nu vender næsen mod udlandet.

- Danmark er kun for landvind og havind. Nu kigger jeg mod udlandet. Eller måske skulle jeg blive politiker, der trænger vist til at blive luget ud derinde på Christiansborg, slutter han dog med et smil. 

Opdateret 20. december 2016, kl. 14:02



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Emanuel Brender
Det er ikke sandt at det "koster" staten...
De får ikke lige mange skatter og det er noget helt andet!
Heller sætte skatten ned for top indkomster end at tage hensyn til energiproduktion.

Karl Vogt-Nielsen
"Det er simpelthen sørgerligt, at der ikke er nogen politikere i Folketinget, der har sat sig ind i det her, og at ministeren kan slippe afsted med det, siger Anders Ztorm."

Det er ikke helt rimeligt. Vi har i Enhedslisten kæmpet massivt for at forhindre hasteindgrebet - se fx de spørgsmål vi har stillet til L91. for netop at påpege hykleriet i regeringen og FT-flertllet. I vor energiplan indgår udbygning med 4.000 MW solceller og at få etableret 1.600 MW nu ville være rigtig fint. ....

Maria Berg Badstue Pedersen
Hej Karl

Det har du helt ret i - og når ret skal være ret nævnte Anders Ztorm også jer, hvilket nu fremgår af artiklen.

Mvh

Maria Berg Badstue
Redaktør

Holger Skjerning
1. Det er urimeligt, at regeringen IGEN foretager hasteindgreb, som branchen ikke kunne forvente.
2. Langsigtet energipolitik efterlyses, så man mindst 2 år frem kan regne med uændrede regler.
3. Omvendt burde branchen vide, at en el-kilde, der i Danmark kun leverer strøm i 10-12 % af tiden ikke kan indgå som en væsentlig kilde til elforsyningen.
Så set fra et forsyningsmæssigt synspunkt er det fint at sige stop, men altså ikke på denne måde.
PS. De 10-12 % fremkommer, fordi solcellerne ikke leverer strøm, morgen og aften og om natten. Og om dagen: stort set kun i solskin. Mest mellem kl. 10 og 14. Det er ca. 100 dage om året.
Og i solskin leverer de maks, også lørdag-søndag, hvor elforbruget er mindre end på hverdage.
Så solcellernes bidrag passer meget dårligt sammen med el-forbruget, der er størst ved 17-18-tiden.

Jesper Krogh
Ikke at det er urigtigt, men 1MW havvind leverer altså noget mere energi end 1MW solceller (specielt under danske forhold). Så det kan ikke stilles så simpelt op som skitseret.

Martin Hansen
Korrekt, 1600 MW solceller svarer nogenlunde til 350 MW havvind eller 400 MW landvind. Så prisen på disse solceller ligger nogenlunde lige med Kriegers Flak.

Men husk nu lige at den bedste mix mellem vind og sol i forhold til elforbruget ligger på 20/80. Hvilket svarer til omkring 4000 MW solceller. Herved vil et sådant projekt på kort tid få Danmark halvvejs i mål på solcelle-siden.

Thomas Barfod
Solceller bliver billigere og billigere for hvert år. Det har været trenden i gennem mange år nu. Flere analyse firmaer, forventer et yderligere fald på 10-20% på priserne på solceller og hardware, så er strøm fra solceller ved at være ligeså billigt som landvindmøller. Med hensyn til den samlede kapacitet skal Danmark på en samlet installeret effekt på 4000 MW før solenergi vil kunne dække 20% af vores elektricitets produktion på årsbasis. Samtidig er mange af disse beregninger, lavet på gammel solcelle teknologi, hvor man forventer at solceller produceret idag, har højere ydelse og producerer mere strøm end solcelle moduler der blev produceret for 10 år siden. igen handler det ikke om hvor meget energi der kommer ud af solcelle panel opretholdt med vindmøller, men hvad energi producenten som har et solcelle anlæg får i tilskud pr leveret KWh. Nu er der lavet rigtig mange udbud i Tyskland og Danmark, som har givet erfaring for hvad markedet ønsker i afkast på deres anlæg, Det seneste udbud er banebrydende om at opføre solcelleanlæg med et fast pristillæg på 12,89 øre/kWh i 20 år. Danmark kunne hvis det havde ambitioner, nå¨1600 MW i løbet af 1-2 år, og rammer 4000 MW om 4-5 år, hvis man havde store ambitioner.

Holger Skjerning
Mit svar til Thomas forsvandt, da jeg trykkede SEND!
Derfor kort: Det er slet ikke prisen, der har betydning, men den manglende forsyningssikerhed for især solceller, men også for vindmøller.
Som forklaret højere oppe, leverer solceller kun strøm ca. 12-15% af tiden. Så selv om du opsætter 20 GW solceller, får du ingen strøm 85% af tiden. Eller 1000 GW!
Vind er lidt bedre, men selv med et miks (20/80) få du stadig kun et væsentligt strømbidrag i 70% af tiden.
Derfor er strømmen meget mindre værd end strøm fra fossile kilder, biomasse, vandkraft og kernekraft, som alle er lager-energier.

Lars Leander Laursen
Kære Holger

Har fulgt dine indlæg over et stykke tid og har derfor et spørgsmål til dig:
Hvad er det du vil og ønsker dig af fremtidens energisystem?

Grøn energi som vind og sol er i din verden næsten værdiløse fordi de ikke producerer hele tiden når vi trykker på knappen eller hvad?
Du tror vel ikke længere på atomkraft i DK? - den kamp tabte I for mange år siden.
Vh Lars Leander Laursen

Holger Skjerning
Lars: Godt spørgsmål !!
Jeg indrømmer, at jeg mest har forklaret, hvorfor vi IKKE kan satse yderligere på variable energikilder - uden at have 100% sikkerhed for at have backup, når VE ikke leverer.
Det gør jeg, fordi alt for mange politikere og journalister "vedvarende" tror, at det kun er prisen, der er vigtig for vores beslutninger.
Hvis dette forstås, så håber jeg, at man automatisk vil erkende, at vi må vælge andre energikilder, hvis vi stiler imod et lav-CO2-samfund.
Og så håber jeg, at man også ved, at der kun er to store, stabile, CO2-fri energikilder, nemlig vandkraft og kernekraft.
Og så er jeg helt sikker på, at man ved, at vi ikke har mulighed for at anvende vandkraft her..
Dermed har jeg besvaret dit spørgsmål - næsten uden at nævne den forbudte energi.
Det er nemlig bedre, at erkendelsen kommer indefra - ved at forstå problemet og tænke logisk - end ved at få påduttet min mening, som nogle desværre opfatter som en påstand.
Jeg vil dog tilføje, at biomasse, vindkraft, solceller, geovarme, osv. naturligvis kan supplere i et vist omfang, og her er prisen naturligvis en relevant parameter.
Endelig kan vi vælge at satse på, at vore naboer vil levere el fra vand- og kernekraft - hver gang det ikke blæser, og solen ikke skinner.
Alle debattører ønskes hermed en god jul - og et bedre Nytår!

Henning Bo Madsen , NOAH Community Power
Der er stadig masser af "plads" til solceller i energisystemet. Så længe den installerede kapacitet ikke dækker elforbruget i dagtimerne i sommerperioden bør der udbygges. Tendensen er desuden, at dette elforbrug vil stige ved større elforbrug i produktion og serviceerhverv f.eks. med dataservere samt øget elforbrug i transportsektoren (Metro, letbaner, el-biler).
I sommerperioden medfører alle former for termisk elproduktion (afbrænding af fossile eller biobrændsler, atomkraft) stort energitab, da der ikke er et stort behov for fjernvarme.
De fleste scenarier for fremtidens energisystem, som f.eks. indeholder 4000 MW installeret solcellekapacitet, er gennemregnet med en computermodel, der sikrer dækning af elforbrug i hver time af året. Så forsyningssikkerhed kan nås med kombination af vind, sol og indenlandsk produceret biomasse. For hver sommer solcellerne mangler er politikerne skyld i, at der skabes overflødig forurening.

Holger Skjerning
Henning:
1. Kernekraft leverer sjældent fjernvarme, men de kan gøre det. . Det gør vindmøller heller ikke!
2. Hvis du har studeret de scenarier, du nævner, så forklar mig kort, hvorfra strømmen kommer de ca. 100 dage (2400 timer) om året, hvor hverken de 4000 MW solceller eller xxxx vindmøller leverer strøm?
Biomassen kan kun dække en lille del af det.
3. Ja, der kan godt indgå lidt flere solceller end nu, for vi er blevet dygtigere til at kompensere for den svingende ydelse.
Men uden strøm fra vore naboer ville det allerede nu gå helt galt flere gange om året.

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Weiss genopstår i en mindre og mere komprimeret udgave

Nye projekter lægges på hylden.

Rift om støtte fra Elforsk

Forskere finder mikroplast i dansk drikkevand

2 MW biomasseanlæg omdanner korn-afrens til varme

Klimadan åbner varmepumpeafdeling på Sjælland

ProjectZero hædret med Svend Auken Prisen

Siemens Gamesa skrotter fransk mølle

Vindmøllegigantens franske datterselskab Adwen tager sin 8 MW-platform ud af produktion.

Dansk Vandteknologi kan fremtidssikre Californiens vandforsyning

Ny aftale skal bane vejen for danske vand-kompetencer.

Vindchef til Esvagt fra Siemens

MHI Vestas tæt på rekordordre

Havmølleproducenten er blevet valgt som foretrukken leverandør til et britisk projekt.

VVM sætter gang i næste fase af Kassø-Frøslev-forbindelsen

Størrelsen betyder noget for producent af elkøretøjer

Biogasselskab indleder voldgiftssag

Selskaber har pudset advokater på hinanden

Der er kold luft mellem Hirtshals Fjernvarme og Affaldsselskabet AVV.

Video & Billedserier
Shell flytter kæmpeovn på plads

Frijsenborg Biogas udvider spritnyt biogasanlæg

Adding overtager endnu engang ansatte i konkursbo

Og hjælper samtidig Grenaa Varmeværk med at blive færdig med det helt nye kedelanlæg.

Biokedler på nye hænder

Strømsvigt: Forbrugere fik ikke ret i klage

Plastrør kan have potentiale i fjernvarmenet

Video & Billedserier
Museum vil udstille fedtklump fra Londons kloakker

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Greentech Energy Systems sælger fire danske vindmølleparker

Video & Billedserier
Amager Bakke vinder europæisk pris

1

Elselskabernes sats på fibernet koster forbrugerne milliarder

Klumme:
Klummer
Det fælles ansvar for vindmølleindustriens udvikling – eller dens afvikling

MHI Vestas ansætter 150 ekstra

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Kerteminde Forsyning lukker tre boringer

1

Energiselskaber har fået lov til at sløse for meget

Trods politisk indgreb: Fjernvarmeselskaber fortsætter pengejagt

7

Klumme:
Klummer
Flydende el på tanken

1

Hvor skal Facebook få den grønne strøm fra?

1

Professor: Industriens overskudsvarme kunne dække hele Europa

KK Wind Solutions køber fabrik og flytter den

Regeringen vil kunne afvise Nord Stream

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Få op til 30.000 kr. for din gamle kompressor ved køb af ny!

Webinar: 3D til 3D – Best practice fra 3D til SolidWorks

Forstå engrosmarkedet for el

Jensen Electric: SMS alarm med datalogning

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Gratis gå-hjem-møde - udvikling og innovation styrker i krisesituationer

Tekstilkanaler med dyser får luften ned i opholdszonen

Tilskud til energibesparende projekter

Opnå økonomiske fordele og mere tilfredse kunder

Fendere og fendersystemer fra WILLBRANDT Gummiteknik

Kemisk hærdet glas fra Mirit Glas

Udstillerne er klar til Building Green!

Få besøg af Necon's ventilvogn

Manicus Teknik præsenterer KTR koblinger til pumpeteknologi

HI 2017

Få et minimalt oliespild med magnetisk filtrering

Spilder du, tørre DENSORB

Nyt og moderne luftpudesystem

Temperatur indikator

Et engineering perspektiv på ledelse

DAVINCI development på HI-messen - stand K8258

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Husk: Vi har riggerværksteder i både Aalborg, Esbjerg, København og Odense

Bladet Arbejdsgiverne - Tema om hi-messen og robotter

Opstartsmøde i Dansk Kedelnetværk: Bliv klogere på emissioner

Send til en kollega

0.264