23948sdkhjf

Spica Technology går offshore

Lige nu testes overvågningssystem på havvindmøllerne i en dansk havvindmøllepark.
Der er meget store besparelser at hente i forbindelse med drift af offshore-vindmøller.

Det er den kendsgerning Spica Technology arbejder ud fra på et spændende projekt, hvor virksomhedens overvågningssystem testes på offshore-møller i en dansk vindmøllepark. I den forbindelse arbejder Spica Technology sammen med et dansk driftselskab, der står bag en af Danmarks største havmølleparker.

- I dag indsamles der mange gode og valide data fra møllens standard Scada-system. Men det system, vi udvikler, indhenter nogle ekstra specifikke data, som forventes at kunne reducere kostprisen på drift og vedligehold væsentligt, fortæller CEO Benny Thomasen og tilføjer:

- Projektet på havmølleparken er lige så meget et læringsforløb, som et udviklingsforløb, der testes og afprøves løbende. Den første installation bliver en prototypetest af forskellige teknologier. Hvordan den endelige udgave af systemet kommer til at se ud, vil tiden vise. Men vi er meget optimistiske.

Den første udgave af dataopsamlingsudstyret bliver testet på en Siemens 3,6 MW offshore mølle i en større dansk havmøllepark i løbet af efteråret, hvorefter den endelige version dataopsamlingsudstyret skal udrulles til andre møller/parker efter behov.

Erfaringen tæller
Spica Technology har mange års erfaring med optimering af mølledrift, specielt når det kommer til vindmøllestyringer og dataopsamling, og det er også derfor at virksomheden nu har fået mulighed for at rykke offshore.

- Det er simpelthen vores erfaring og vores netværk, der er årsagen til vi blev inviteret til dette projekt, siger Benny Thomsen, der trods den mangeårige erfaring alligevel føler sig positivt udfordret af opgaven.

Driftselskabet bag havmølleparken har i dag deres egen overvågningscentral med deres eget system, og det er heri en af udfordringerne ligger.

- Vores system skal passe som fod i hose ind i deres system. De styrer softwaren og så leverer vi hardware-delen, og det er i forbindelse med kombinationen af de to, at vi samarbejder, fortæller Benny Thomsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Elprisen er steget 83 procent det seneste år
NRGi køber energirådgivning af Andel Energi
Energinet vil grave elkabler ned langs motorvej
Ulovlig opført vindmøllepark på vej til at blive gjort lovlig
Flere muskler, lavere pris: To værker i Vendsyssel snakker åbent om fusion
Nature Energy vil forsyne 200.000 husstande med biogas
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.093