23948sdkhjf

Aalborg Energie Technik fejrer 20 år

Nordjysk succes har nu over 100 ansatte
Aalborg Energie Technik, AET, der leverer biomassefyrede kedelanlæg, kraftværker og kraftvarmeværker, har netop rundet sit 20-års jubilæum. Virksomheden er vokset støt gennem årene og har nu mere end 100 ansatte.

Da Aalborg Industries - nu Alfa Laval Aalborg - lukkede afdelingen for biomassefyrede kedler, besluttede en gruppe ingeniører og ledere, som havde stor tiltro til potentialet for biomasse, at etablere deres eget firma. Det førte til etableringen af Aalborg Energie Technik i 1996.

Gruppen bragte stort know-how om biomassefyrede kedler med sig, og AET har siden da perfektioneret AET Combustion System og AET Biomass Boiler, som begge i dag er anerkendt som best available technology, BAT, i industrien, konstaterer virksomheden i en pressemeddelelse

AET glæder sig også over, at kunderne ofte kommer igen og igen. Som eksempel nævner jubilaren, at det store, franske energi elskab ENGIE indtil nu har købt fire AET-anlæg til brug i Frankrig.

I gang i London

I øjeblikket er Aalborg Energie Technik ved at opføre et 125 MWt/40 MWe biomassefyret turnkey-anlæg for Tilbury Green Power i London, der vil benytte affaldstræ som brændsel. Når anlægget er overdraget, vil AET stå for drift og vedligehold i de næste 20 år sammen med en konsortiepartner.

Desuden er AET ved at foretage en større ombygning på Østkraft på Bornholm. Kraftvarmeværket vil efter ombygningen være i stand til at brænde biomasse og kul i et hvilket som helst blandingsforhold, takket være den unikke AET Combi Spreader.

- Når jeg ser tilbage på udviklingen og væksten i AET i de sidste 20 år, kan jeg blot sige, at jeg er meget stolt af vores virksomhed. Vi har bygget et solidt firma, som har enormt know-how igennem alle vore dygtige medarbejdere. Vi har en solid kundebase og pipeline og er mere end nogensinde klar til at fortsætte vores ekspansion, siger Hans Erik Askou, administrerende direktør og en af AET’s grundlæggere, i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.828