23948sdkhjf

Varmepumpe-løsning breder sig i Horsens

Best Green skal installere sin nærvarmeløsning på en række kommunale bygninger.
Horsens Kommune har en fastlagt målsætning om at nedbringe CO2 udledningen i kommunen. Faktisk skal al varmeforsyning i Horsens Kommune være baseret på vedvarende energikilder i 2035. For at nå målet skal en en del af varmeforsyningen produceres på et nærvarmeanlæg baseret på varmepumpeteknologi.

Konceptet er enkelt: Best Green køber og ejer varmepumper, der tilsluttes varmeanlæggene på kommunens bygninger. Kommunen betaler for den varme, der forbruges på samme måde som fjernvarmekunder. Best Green er som ejer ansvarlig for vedligehold og drift af varmepumpeinstallationerne.

Flere skoler på varmepumper
Best Green har allerede haft stor succes med installation af varmepumper ikke bare på skolen i landsbyen Hylke, men også i de private husstande i byen. Landsbyen har med nærvarmeløsningen reduceret olieforbruget med godt 30 procent.

Så nu skal flere af Horsens Kommunes bygninger altså udstyres med nærvarme.

Best Green skal stå for installation og drift af varmeløsningen til syv skoler og to sundhedscentre i Horsens Kommune. Det drejer sig om Nim Skole, Søvind Skole, Sdr. Vissing Multihus, Bakkeskolen, Gedved Skole, Lund Skole, Hatting Skole, Hatting Centeret og Gedvedhuset.

Sparer en halv million
Allerede fra første år opnår kommunen en besparelse på varmeudgifterne på en halv million kroner. Derudover kommer en forventet årlig reduktion i CO2 udslippet på 20% på tværs af alle kommunens bygninger i forhold til nuværende udslip. Den el, som varmepumpen forbruger, er indkøbt af Best Green og er certificeret vindmøllestrøm.

- I Horsens arbejder vi aktivt for at fremme den grønne omstilling og med nærvarmeløsningen fra Best Green reducerer vi kommunens CO2 udledning markant. Samtidig sikrer vi en fornuftig, nemmere og billigere drift på en række af kommunens varmeanlæg, forklarer Borgmester Peter Sørensen.

Den valgte løsning fra Best Green henvender sig især de områder, som ikke har adgang til det kollektive fjernvarmesystem, og som i dag har begrænsede muligheder for opvarmning.

Best Green er ejet af Insero.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078