23948sdkhjf

Fusion gør godt i Varde og Esbjerg

Et tæt parløb mellem varmeforsyningerne i det vestjyske har kastet en millionbesparelse af sig.
Dannelsen af Din Forsyning i 2015 har medført et tæt samarbejde mellem varmeforsyningerne i Varde og Esbjerg. Hvilket i dag betyder billigere varmeproduktion og bedre udnyttelse af produktionsapparatet.

Dong Energy og Energnist leverer varme til Din Forsyning og dermed også til kunderne i primært Esbjerg og Varde. Men er Dong Energy og Energnists anlæg ’nede’, kan der i kritiske situationer være behov for, at varmeforsyningerne i Varde og Esbjerg selv producerer varmen til kunderne på reservelastcentralerne.

Hidtil har de håndteret produktionen separat, men med dannelsen af Din Forsyning i 2015 har det ændret sig.

Million-besparelse i Varde
I dag leverer Esbjerg Varme såldes reservelast-varme til Varde Varmeforsyning.

- Samarbejdet indebærer, at vi får reservelast-varme fra Esbjerg Varme, hvis de har produktionskapacitet til rådighed. Det betyder, at vi skal producere mindre varme på vores værk i Varde. Og da det koster mindre at få leveret varmen fremfor selv at producere den, betyder det, at vi nu får leveret både billigere og mere miljøvenlig reserve-produktion, siger Preben Olesen, bestyrelsesformand for Varde Varmeforsyning A/S.

Han glæder sig over, at varmeselskabet som følge heraf i 2015 sparede ca. tre millioner kr.

Det er dyrere at producere reservevarme på Vardes værker ift. Esbjergs. Det skyldes, at produktionen baserer sig på forskellige brændselstyper på selskabernes værker og der er prisforskel på brændslen. I Esbjerg er den primære reservelastproduktion baseret på bæredygtig bioolie, hvor der i Varde benyttes fyringsgasolie.

Varmeværker udnyttes bedre
Også Esbjerg Varme vinder på at levere reserve-varme til Varde, selvom man ikke kan sætte konkrete tal på en eventuel besparelse.

- Samarbejdet om reservelast-levering fra Esbjerg Varme betyder, at vi øger antallet af driftstimer på vores reservelastcentral i Sædding og på Citycentralen på havnen og dermed henter vi en gevinst i og med vi udnytter vores investerede kapital i produktionsanlægget på vore varmeværker bedre, siger Freddie H. Madsen, bestyrelsesformand for Esbjerg Varme A/S.

Esbjerg Varme og Varde Varmeforsyning er koblet sammen via en transmissionsledning etableret i slutningen af 1970’erne. Der er siden koblet enkelte nye værker på ledningsnettet, senest Citycentralen på Esbjerg Havn i 2011.

Din Forsyning modtager hvert år 1.707.519 Gjoule fra Energnist, 1.646.959 Gjoule fra Dong Energy og Esbjergværket, mens der produceres 183.231 Gjoule på egne værker. 183.231 GJoule produceres på overskudsvarme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095