23948sdkhjf

Så kom der endelig gang i Envo Biogas Tønder

Efter man i november 2015 opsagde samarbejdet med Aarsleff har aktiviteterne på byggepladsen ligget stille. Nu er der endelig gang i den.
Byggeriet af Envo Biogas Tønder har stort set ligget stille siden Envo Group i november 2015 indstillede samarbejdet med Aarsleff A/S og i stedet indgik i et samarbejde med Sweco om anlæggets færdiggørelse og idriftsættelse.

Udover Sweco har man entreret med Ommen & Møller om selv byggeriet af anlægget, der er altså lige er skudt i gang.

- Vi skrev under på kontrakten mandag i sidste uge, fortæller direktør Bo Asmussen hos Envo Group til Energy Supply og tilføjer:

- Vi er færdig med alt under jorden. Vi sætter ekstra ressourcer ind og jeg forventer at vi stadig vil være færdige til idriftsættelse i december i år.

I følge JydskeVestkysten har Envo Group indledt en voldgiftsag mod Aarlseff, hvilket afdelingsdirektør Jesper Jacobsen i Aarsleff A/S bekræfter over for avisen.

Bo Asmussen ønsker ikke at udtale sig om voldgiftsagen.

Envo Biogas Tønder vil når det står færdigt producere 68 mio. kubikmeter bionaturgas svarende til 35 mio. kubikmeter biometan, hvilket er en produktionskapacitet på 44 MW.

Det er Dong Energy, der bliver den primære aftager af den mange mio. kubikmeter bionaturgas.



Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11