- Sociale konsekvenser skal bruges proaktivt
Ny model for VVM-undersøgelser skal indeholde de sociale konsekvenser af et energi-anlæg. Det skal bane vejen for grøn energi i Danmark.
Opførelse af f.eks. vindmøller eller biogasanlæg kræver ofte en grundig miljøvurdering (VVM), der belyser hvordan anlægget og byggeprocessen vil påvirke miljø og natur. Men danske VVM-undersøgelser omfatter typisk ikke de sociale konsekvenser særligt grundigt sammenlignet med flere andre lande, forklarer lektor Sanne Vammen fra DCEA, som er koordinator for projektet.
- I udlandet er der eksempler på, at sociale konsekvensvurderinger bruges som et langt mere proaktivt redskab til at skabe en dialog mellem borgere, bygherre og myndighed om projektet, siger hun.
Borgernes bekymringer kan f.eks. handle om, hvordan anlægget vil påvirke den lokale udvikling, og hvad der eksempelvis vil ske med boligpriserne eller områdets ry som attraktivt boligområde.
Målinger viser ganske vist, at danskerne vil den grønne omstilling, og at vi endda er villige til at betale en økonomisk pris for den. Alligevel møder planer om grønne energianlæg ofte stor lokal modstand, som kan betyde, at planerne bremses. Og her kan bekymringer om netop de sociale effekter være en nøglefaktor.
- Det ser ud til, at en hel del af de påvirkninger som bekymrer lokalbefolkningen, har en mere social karakter end en klassisk miljømæssig. Spørgsmålet er, om mere fokus på disse påvirkninger i VVM kan have en positiv indflydelse på offentlighedens holdning til projekterne, siger Sanne Vammen.
Projektets idé er at indarbejde de sociale aspekter i VVM-processen, som også rummer lokale høringer og dialog. Med afsæt i de udenlandske erfaringer vil forskerne nu udvikle en model for, hvordan det kan gøres i en dansk kontekst.
Modellen vil blive testet i forbindelse med et eller flere konkrete anlægsprojekter.
