23948sdkhjf

Energirenovering i et nyt perspektiv

Nu skal det undersøges, hvad det betyder for beboernes livskvalitet, når deres boliger bliver ’grønne’.
Med 21,2 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden skal blandt andet Gellerup i Aarhus være centrum for et omfattende eksperiment med energirenovering.

Aarhus Universitet står i spidsen for projektet, der så at sige skal sætte livskvalitet på formel. Forskerne skal således bidrage med ny viden om, hvad der sker med de sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter af livskvalitet hos mennesker, når man energirenoverer deres boliger.

INFO
Projektet hedder RE-VALUE (Value Creation by Energy Renovation, Refurbishment and Transformation of the Built Environment – Modelling and Validating of Utility and Architectural Value) og opererer med et samlet budget på 21,2 millioner kroner.

I projektet skal forskerne blandt andet også identificere muligheder for at effektivisere logistikken på byggepladsen, reducere materialespild og inddrage beboerne i byggeprocessen på en socialt bæredygtig måde.

Foruden Aarhus Universitet har projektet deltagelse af Brabrand Boligforening, Deas, Enemærke & Petersen, Wicotec Kirkebjerg, Develco Products, Racell, Aart Architects, Amplex og Idealcombi.
- Vi er vant til at vurdere byggeprojekters værdi ud fra nogle veldokumenterede, objektive standarder som for eksempel isoleringsevne, varmetab, luftfugtighed, temperatur, luftkvalitet og lysindfald. Nu går vi skridtet videre og ser, om vi kan udvikle en vurderingsmodel, der også omfatter menneskers subjektive oplevelser af at leve med bygningsfornyelserne, siger Søren Wandahl, ingeniørdocent, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Ved meget lidt om oplevet komfort
To aarhusianske boligområder med forskellige beboersammensætninger gennemgå omfattende renovering og fungere som fuldskala-laboratorium for forskerne.

Målet er, at boligerne i projektet sænker energiforbruget med mindst 50 procent. Det involverer blandt andet nye facader, vinduer og tage, og renoveringsarbejdet kommer dermed til at ændre væsentligt på både indeklimaet i bygningerne og på områdernes arkitektoniske udtryk - alt sammen forandringer, som forskerne ønsker at værdifastlægge.

- Når vi energirenoverer, laver vi som regel altid en transformation af det bebyggede miljø, og vi vil gerne blive bedre til at vurdere værdien af dette. I dag ved vi meget lidt om, hvordan forandringerne påvirker beboernes oplevede komfort indendørs, eller hvilken betydning det har for områdets beboelseskvalitet i øvrigt, siger Søren Wandahl.

Med blandt andet sensorbaseret energiovervågning, antropologiske feltstudier, fysiologiske tests og indeklimavurderinger skal forskerne i løbet af projektet finde en løsning på, hvordan man kan beregne værdien af energirenovering, når også livskvalitet indgår i regnestykket.

De specifikke måleparametre udvælger forskerne i projektets første fase.

Komplekse data giver gode beslutninger
Det forventede udbytte af projektet er et intelligent modelleringsværktøj til renovering, som i princippet kan fungere som et værdindeks allerede i byggeriets planlægningsfase.

- Vi bygger en model op med masser af data, og tanken er, at vi efterfølgende kan finde relationer mellem de tekniske, sociale og kulturelle aspekter af energirenovering. I praksis betyder det, at ethvert energirenoveringsprojekt kan indekseres, så man kan se værdien af det på en skala fra 1-100, siger Søren Wandahl.

En bygherre vil med modelleringsværktøjet kunne teste forskellige prioriteringer i et renoveringsdesign og derved finde den renoveringsløsning, der passer bedst til det enkelte boligområde og giver mest værdi for pengene.

- Vi vil gøre det nemt og overskueligt at finde signifikante sammenhænge, så bygherren kan skrue op og ned for prioriteringerne. Hvad sker der, når han ændrer på facadens isoleringsevne eller bygningens lysindfald? Hvordan påvirker det beboernes komfort eller prisen på den samlede renovering? For eksempel vil han kunne se, at godt nok får han et lidt større varmetab, hvis han vælger en bestemt type vinduespartier mod øst, men til gengæld får han en meget stor positiv effekt på beboernes oplevelse af tryghed, når de færdes ude, siger Søren Wandahl.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093