23948sdkhjf

Energikæmper skaber trængsel på Dongs hjemmebane

Dong Energy satser stort på det voksende marked for havvindmøller, men efter at Dong har haft manegen lidt for sig selv i flere år, er en række af Europas energikæmper nu på vej ud på bølgerne. Og de er sultne.
Da Dong for et par år tilbage besluttede sig for at satse stort på havvindmøller, måtte topchef Henrik Poulsen på et tidspunkt stoppe op og se sig tilbage, har han tidligere fortalt nærværende journalist.

For Dong fokuserede så hårdt på havvind i forhold til sine konkurrenter, at Poulsen måtte overveje, om han af en eller anden grund var galt på den. Hvis Poulsen kigger sig over skulderen i dag, kan han konstatere, at han ikke drejede forkert. For midt i Dongs børsnoteringsproces, hvor havvindmøller bliver nøglelokkemaden til investorer, er en lang række af Dongs meget større konkurrenter ved at skrue op for deres tilstedeværelse på bølgerne.

Blandt konkurrenterne er den tyske kæmpe RWE, der omsætter for fem gange så meget som Dong Energy. RWE planlægger at spalte sig i en sort og i en grøn del inden længe for at bringe blandt andet offshore vind frem i geledderne. Paul Coffey, der er driftsdirektør i RWE’s grønne ben, Innogy, vurderer, at 50 procent af al kapital, der i fremtiden bliver rejst, vil tilstrømme vedvarende energi.

- Der er en række teknologier, som bliver kerneområder for os: Hav- og landvindmøller samt vandkraft. Derudover undersøger vi mulighederne omkring store solcelleanlæg. Men offshore bliver sandsynligvis den største enkeltbidrager, fordi den har skala nok til, at vores forretning kan vokse hastigt, siger Paul Coffey til Berlingske Business.

Må være aggressive
RWE’s ærkekonkurrent på det tyske marked, E.On, har også besluttet sig for en spaltning, og offshore vind bliver ligeledes et kerneområde for tyskerne, der målt på omsætning er 20 gange større end Dong.

- Vi arbejder med en pipeline, så vi kontinuerligt kan bygge nye projekter, skriver E.On i en mail til Berlingske.

Men det er ikke kun de traditionelle kraftværksejere og elektricitetsdistributører, der nu fokuserer på vindmøller på bølgerne. Norsk Statoil håber på at kunne bruge sine maritime evner fra olieindustrien til at bygge en havvindmølleforretning op.

- Statoil har et meget klart mandat fra vores øverste ledelse til at opbygge offshore-vindkraft som et udpræget vækstben for fremtiden. Det er ikke nogen hemmelighed, at finansieringen er stram med de nuværende oliepriser, men hvis vi kan fremvise en profitabel case, er vores ledelse meget fokuseret på at udvikle disse muligheder, siger Stephen Bull, der er underdirektør for vindkraft i Statoil.

Svenske Vattenfall har ligeledes besluttet sig for at geare voldsomt op inden for vindområdet – heriblandt offshore vind – og skrev i sit seneste årsregnskab, at det i fremtiden vil være et nøgleområde for det store, svenske energiselskab. Hos tyske RWE er man fuldt ud klar over den skærpede konkurrence.

- Offshore-markedet vil blive meget konkurrencepræget, hvilket er godt. Mulighederne er der, og vi har en fod indenfor, men vi er nødt til at være konkurrencedygtige og også aggressive i vores bud, vil jeg sige. Ellers er der nogle andre, der får kontrakterne, siger Paul Coffey.

Godt for branchen
De mange energimilliarder, som nu kommer til at rulle ind i offshore fra alle sider, kan ikke undgå at ændre konkurrencebilledet for Dong Energy. Men det danske selskab satsede på markedet før alle andre og har et meget stort forspring.

I forbindelse med sin årsrapport vurderede Dong selv, hvor langt man er foran, og disse tal viste, at det danske selskab har lige så meget offshore vind som de næste fem på listen tilsammen. Dong Energys samlede portefølje af nuværende og planlagte projekter er på 6.300 megawatt, mens andenpladsen blot har 1.900 megawatt.

Denne førerposition vil der blive konkurrence om i fremtiden, og det er ikke nødvendigvis dårligt for Dong, vurderer direktør for selskabets Wind Power-afdeling Samuel Leupold.

- Havde du spurgt mig for tre år siden, havde jeg måske været bekymret for, at der ikke var nok interesse fra andre spillere, siger han.

- Det kan meget vel være, at andre er meget interesserede end tidligere, og det siger vi velkommen til. Jeg tror, det er godt for branchen.

Den største udfordring for havvindmøller i disse år er, at energiformen langtfra er konkurrencedygtig på prisen. Netop dette vil en større interesse fra konkurrenter kunne ændre på, vurderer Samuel Leupold.

- Prisen kommer ned, hvis volumen stiger. Og hvis flere spillere driver markedet, vil der også være højere volumen, siger Dong-direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235