23948sdkhjf

Fælles energiunion kan spare 40 mia. euro om året

EU energi køber dagligt energi for otte mia. euro. Importen kan sænkes, hvis EU får et indre fællesmarked for energi. Det kræver dog investeringer i forbedret energi-infrastruktur for 1.000 mia. euro frem mod 2020.
Hver dag importerer EU store mængder energi. F.eks. gas fra Rusland og olie fra Saudi Arabien. Pris: 400 mia. euro om året – altså godt 1 mia. euro om dagen. Energiimporten skyldes, at EU er fattig på energiressourcer og med energimarkeder, der er dårligt bundet sammen. Medlemslandene kan ikke frit handle energi som f.eks. strøm inden for unionen. Det vil et indre fællesmarked for energi kunne lave om på.

- Hele det danske erhvervsliv vil have stor gavn af en energiunion. Gode el- og gasforbindelser vil gøre den grønne omstilling billigere. I Nordeuropa har vi meget vindkraft, og på blæsende dage når vi grænsen for, hvor meget vedvarende energi, vi kan selv kan aftage. Den overskydende vind-energi vil vi gerne sælge, men der en ’prop’ i markedet på grund af utilstrækkelige transmissionskabler i Tyskland. Det hæmmer vores eksport, siger direktør Tine Roed, DI.

Store investeringer og store besparelser
Når EU’s energiunion ikke allerede er en realitet, skyldes det i høj grad praktiske barrierer med at samordne regulering mellem landene og binde markederne sammen. Energiunionen kræver investeringer i infrastruktur – bl.a. ekstra eltransmissionskabler – for ca. 1.000 mia. euro frem mod 2020.

- Det er mange penge, men investeringen vil betyde, at EU-landene vil kunne spare op til 40 mia. euro om året i fremtiden. For at tiltrække de investeringer er det også vigtigt, at investorerne kan være trygge ved fremtidens rammevilkår, siger Tine Roed.

Hun peger på, at med en energiunion vil danske virksomheder, der sælger infrastruktur og energiteknologiske løsninger, få bedre afsætningsmuligheder. DI Energis pejlemærke er, at eksporten af energiteknologi skal stige fra 75 mia. kr. i 2014 til 100 mia. kr. i 2020.

Kommissæren på road trip
EU-kommissionen har udpeget EU-kommissær Maros Sefcovic til at stå i spidsen for at etablere en europæisk energiunion. Han er på rundrejse til alle 28 medlemslande for at høre på deres ønsker og udfordringer og nåede den 10. november til Danmark, hvor han mødtes med en kreds af DI’s medlemmer.

På mødet oplyste kommissæren, at realiseringen af EU’s energiunion er godt på vej, og at der er et travlt år forude med vedtagelse af meget centrale lovpakker i EU, eksempelvis revision af energieffektiviseringsdirektivet. Han forsikrede om, at Kommissionen har stor fokus på udbygningen af Europas energiinfrastruktur. Derfor havde EU-Kommissionen netop afholdt sit første ”EU Energy Infrastructure Forum” i Danmark med fokus netop på det.

- Danmark er rollemodel for mange andre lande i EU. Landet er i stand til at opfylde sine 2020-mål, og vi ser på Danmark, når vi skal finde best-practice fx inden for opvarmning af bygninger – et vigtigt felt, da bygninger står for 40 pct. af energiforbruget i EU, sagde han på et pressemøde tirsdag i Industriens Hus.

Kilde: Di Business - www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188