23948sdkhjf

Fjernvarme i stedet for damp på Bispebjerg

Rådgiverne fra Niras har haft helt særlige udfordringer, blandt andet i legendarisk tunnelsystem under Københavner-sygehus.
Når det nye Bispebjerg Hospital står færdigt i 2025 skal patienter, læger og sygeplejerske holde varmen med fjernevarme i stedet for damp.

Rådgivervirksomheden Niras hjælper med den store konverteringsopgave, for parallelt med at man forbereder til det nye byggeri, skal hospitalets 100 år gamle dampforsyning udfases og erstattes af fjernvarme.

Konverteringen fra damp til fjernvarme giver energi- og miljømæssige fordele, fordi man reducerer energitabet i varmenettet væsentligt.

Samtidig vil hospitalet ikke udlede så meget CO2 ved at forbrænde gas i stedet for kul.

Niras’ forundersøgelser skal munde ud i den endelige bevilling og en slagplan for, hvordan man skal færdigprojektere de enkelte varmecentraler.

Fredede tunneler
Skiftet fra damp til fjernvarme indebærer blandt andet, at 32 varmecentraler skal konverteres, og at man skal trække nye fordelingsledninger ind imellem fredede bygninger og bevaringsværdige træer.

Samtidig bliver tunnelsystemet under sygehuset, der blandt andet under 2. Verdenskrig fungerede som skjulested for modstandsfolk, i dag opvarmet af overskudsvarme fra dårligt isolerede dampledninger.

- Derfor skal vi finde en ny varmekilde, for at de fredede tunneler ikke går til, fortæller teknisk chef Per Kampler fra FM-enheden på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Konverteringen omfatter ikke kun de fredede bygninger, men også nye bygninger og hele området omkring Bispebjerg Hospital.

- Det betyder, at vores kunder både er Region Hovedstaden og Hofor, siger projektleder Steven Kaa Holgaard fra Niras.

Det giver værdi, idet Hofor kan brug den viden, som Niras indhentede under forundersøgelserne af alle hospitalets bygninger, terræn og tuneler.

Til opgaven på Bispebjerg trækker rådgiverne på erfaringer fra Rigshospitalet, hvor firmaet også har opgaven med at konvertere fra damp til fjernvarme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141