23948sdkhjf

Vindmølle og solceller holder gang i hjertescannere i Gødstrup

Sol og vind bliver bærende energikilder i det kommende hospital i Gødstrup. En ny solcellepark skal blandt andet sikre, at energien bliver grøn, bæredygtig og miljøvenlig.
Med et areal på ca. 145.000 kvm., hvilket svarer til ca. 20 fodboldbaner, kommer Det Nye hospital i Vest (DNV-Gødstrup) til at bruge rigtig meget energi. Der skal energi til hjertescannere, belysning på gangene og varme på sengestuerne.

- I planlægningen af Det Nye Hospital i Vest har vi arbejdet på at sikre et lavt energiforbrug og en lille miljøbelastning. Vi har gjort en stor indsats for at bruge vedvarende energi i byggeriet, og vi arbejder også på at sikre, at det færdige hospital kan få grøn energi, fortæller Thomas Jørgensen, der er ingeniør i Region Midtjylland.

På byggepladsen er der allerede opsat en vindmølle, der leverer strøm til skurbyen og byggepladsen under byggeriet, og planen er, at der kommer en til.

Billigere og bedre
Det nyeste energitiltag er dog etableringen af en solcellepark på et 4.000 kvadratmeter stort areal., hvilket svarer til fem parcelhusgrunde,. Solcellerne kommer årligt til at producere 680.000 kWh energi eller det, der svarer til forbruget i cirka 170 husstande. Det betyder et lavere CO2-udslip og mindre forurening.

Men den vedvarende energi er ikke kun godt for miljøet også økonomisk er der store fordele.

- Det er rent faktisk billigere for os at producere vores egen el på den her måde frem for at købe den fra et elselskab. Solcelleparken kommer nemlig til at tjene sig selv hjem over tid, fortæller Thomas Jørgensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094