23948sdkhjf

Jack-up klar til aktion

DBB’s nye Jack-Up Wind Server ankom onsdag til Hvide Sande havn. Wind Server er efter dåb nu klar til at gå i operation på opgaver ved Horns Rev 1 og 2.
- Vi har valgt at benytte Hvide Sande, fordi vi kender havnen som en central, fleksibel og serviceminded havn, hvor havbunden er meget velegnet til Jack-up, siger Ole Jacob Wang Nielsen, Head of Sales & Marketing, DBB Jack-Up, som dermed refererer til de tidligere anløb som DBB har haft i Hvide Sande med Wind Server´s lillebror – Jack-up´en WIND.

Wind Server er et helt nyt Jack-Up skib, som DBB Jack-Up har fået bygget i Tyskland. Skibet er speciel designet til service- og reparationsopgaver på havvindmøller samt mindre installationsopgaver. Wind Server er ca. 80 m. langt + kran. Skibet kan jacke-up på vanddybder op til 45 meter, og via et nyt jacking system, kan Server faktisk hæve sig med en meter i minuttet ved hjælp af 36 elmotorer ved hvert ben. Wind Server er udstyret med en 400 tons kran.

Hvide Sande Havn og by byder da også den nye Jack-Up velkommen.

- Vi er meget glade for at Wind Server har valgt Hvide Sande, som deres første operationshavn. Den pynter i havnen med dens 4x75 m. lange ben, og den er et stort skidt for os, i forhold til at få endnu mere offshore-vind-aktivitet ind til vores havn. Offshore-vind fylder allerede i dag en del i Hvide Sande , bl.a. med de mange crewboat pit-stops hos Hvide Sande Skibs- & Baadbyggeri, men med vores placering som suverænt tætteste havn til de kommende havmølleparker ved Horns Rev 3 og Vesterhav Syd, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi går efter endnu mere offshorevind aktivitet i fremtiden, udtaler Esben Thomey Kristensen, kundeansvarlig ved Hvide Sande Service Group.

Han suppleres af Havnedirektør i Hvide Sande, Steen Davidsen.

- Hvide Sande er jo bygget op omkring fiskeriet, men siden havneudvidelsen i 2013 har vi gået efter - og fået - flere forskellige kunder i butikken. Dels indenfor godstransport, men i høj grad også indenfor offshore vind. Vi arbejder på at blive servicehavn til de havmølleparker der om få år kommer syd og nord for Hvide Sande, men vi glæder os selvfølgelig over at vi allerede nu har haft anløb af flere jack-ups, og andre offshore skibe i havnen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097