23948sdkhjf

Vattenfall reducerer millionunderskud

Trods en vigende omsætning forbedrede Vattenfall bundlinjen og reducerede sit millionunderskud med godt fem millioner svenske kroner.
- 2014 var et begivenhedsrigt år, karakteriseret ved en svag efterspørgsel, et overskud på produktionen og faldende elektricitetspriser. Efterspørgslen var især påvirket af det varme vejr, siger Magnus Hall, CEO hos Vattenfall i en kommentar til regnskabet.

Året i tal
Nettoomsætningen for regnskabsåret landede på 165,9 mio SEK., hvoraf 48,7 blev realiseret i årets fjerde kvartal. Til sammenligning omsatte Vattenfall for 172,2 mio. SEK året før.

Årets driftsresultat endte på minus 2,195 mio. SEK mod minus 6,218 mio. kroner året før. Udviklingen i fjerde kvartal bidrog positivt til det forbedrede driftsresultat.

Trods vigende omsætning forbedrede Vattenfall bundlinjen fra minus 13,5 mio. SEK i 2013 til minus 8,284 mio. SEK i 2014; også her bidrog fjerde kvartal positivt.

Mere vedvarende energi
I 2014 fortsatte Vattenfall sit produktionskifte og fokuserede yderligere på anvendelsen af vedvarende energiformer.

- Ved at være i stand til at udvikle os hen i mod langt mere bæredygtige løsninger, fastholder vi vores position som en europæisk virksomhed. Vi vil samtidig være en el-producent med fokus på bæredygtige og vedvarende energi-løsninger, siger Magnus Hall.

Vattenfall fik i 2014 udarbejdet en helt ny virksomhedsstrategi og i forbindelse hermed etableret et helt nyt ledelsesteam, som træder i kraft pr. 1. april 2015.


Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111