23948sdkhjf

2014 satte ny bundrekord i behovet for opvarmning

Behovet for energi til opvarmning af bygninger satte ny bundrekord i 2014. Den gennem-snitlige boligejer kommer til at spare 20 procent på varmeregningen i forhold til 2013, viser den samlede opgørelse af graddage fra Teknologisk Institut.
På trods af en kold juleferie vil det generelt milde vejr i 2014 slå igennem på energibehovet til opvarmning. Det viser den samlede opgørelse af skyggegraddage fra Teknologisk Institut.

Her har graddagetallet for hele 2014 været 2100. Det er 27.7 procent lavere end normalåret og samtidig det laveste, der er beregnet siden Teknologisk Institut begyndte at beregne graddage i 1936.

- Det generelt milde vejr i 2014 kommer klart til at afspejle sig på forbrugernes varmeregninger. Udgifterne til opvarmning i hele 2014 bliver 20 procent lavere end sidste år, og det bør udmønte sig i væsentligt lavere udgifter til varmeregningen, siger sekretariatsleder Jens Chr. Sørensen, Teknologisk Institut.

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normalår. Et lavt tal for graddage betyder et lavt behov for energi til rumopvarmning.

- De faldende graddage betyder, at der skal bruges mindre energi til opvarmning. For et gennemsnitlig parcelhus bliver besparelsen på 3.500 kr., mens en gennemsnitlig lejlighed vil spare måske i størrelsen 2.500 til 3.000 kr. på opvarmning i 2014. Men for lejligheder og etageboliger kan der dog være store variationer pga. faste udgifter til varmeforsyningen, siger Jens Chr. Sørensen.

Han påpeger, at forbrugerne også selv kan medvirke til at reducere selve energiforbruget til opvarmning yderligere - for eksempel via efterisolering, udskiftning til lavenergiruder og omlægning til billigere energikilder som solvarme, solceller og varmepumper.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.865