23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Biogasanlæg meldt til politiet - igen

Gasudslip natten til fredag fik bægeret til at flyde over.

Efter en forfærdelig stank natten til fredag og hele fredag formiddag, har Brønderslev Kommune politianmeldt biogasanlægget Krogenskær.

Biogasanlægget havde på forhånd varslet kommunen og borgerne om, at et gasrør skulle skylles, og at der i den forbindelse kunne komme nogle lugtgener. Reparationen skulle dog ikke vare mere end en times tid.

- Men der skete en fejl under arbejdet, hvilket afstedkom et overtryk i anlægget. En ventil åbnede og resultatet blev en voldsom lugtemission hele natten og indtil fredag middag, forklarer Karsten Frederiksen (K), formand for miljø- og teknikudvalget.

- Vi er selvfølgelig klar over, at det er begrundet i en beklagelig fejl, men som miljø- og teknikudvalget tidligere har tilkendegivet, er udvalget til sinds at foretage en politianmeldelse, når disse fejl kan henføres til forkert drift. Hver gang. Og deres egenkontrol og sikkerhed har åbenbart ikke været tilstrækkelig i denne situation. Det er ikke godt nok, at de ikke har styr på det hele natten, fastslår Karsten Frederiksen.

Han valgte fredag eftermiddag at indgive politianmeldelse på vegne af hele udvalget.

Anmeldelsen sker for overtrædelse af biogasanlæggets miljøgodkendelse pga. markante lugtgener.

Kommunen beder politimesteren rejse tiltale mod Krogenskær, og henviser til en minimums-bødetakst på 10.000 kr.

- Brønderslev Kommune vurderer, at ovenstående bødetakst som minimum skal følges, da overskridelsen af lugtemissionsvilkåret har berørt særdeles mange borgere, skriver Karsten Frederiksen og teknisk direktør Thomas Jepsen i politianmeldelsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172