23948sdkhjf

Dong Energy vinder leverance til godt 200 boligselskaber

Dong Energy bliver eneleverandør på elektricitet, energirådgivning og RECS-certifikater til omkring 200 almene boligselskaber. Det sker gennem den nye fælles indkøbsportal for almene boligselskaber, AlmenIndkøb.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi har leveret det mest attraktive tilbud til de almene boligselskaber, der har tilmeldt sig den nye indkøbsportal. Gennem rammeaftalen med AlmenIndkøb tilbyder Dong Energy flere forskellige muligheder for indkøb af elektricitet f.eks. fleksible priser, der følger udviklingen på markedet time for time, og fastpris for dem der ønsker at kende deres pris i en længere periode, siger Lars Møller-Jørgensen, der er ansvarlig for Dong Energy’s offentlige kunder.

DONG Energy skal ligeledes levere energirådgivning, der spænder fra målrettet screening og analyse af muligheder for energibesparelser til egentlig gennemførelse af konkrete tiltag.

- Det er et centralt element i vores strategi, at vi hvert eneste år skal hjælpe vores kunder med at spare flere hundrede millioner kilowatt-timer, så vi glæder os til at forstærke indsatsen i den almene boligsektor. Vi sikrer, at boligselskaberne får et kvalificeret beslutningsgrundlag og en effektiv proces og tilbyder også energimærkning og energikurser, siger Lars Møller-Jørgensen

Stort besparelsespotentiale
Almene boligselskaber køber hvert år varer og ydelser for 15 milliarder kr., og Lejerbo, der i 2011 tog initiativ til indkøbssamarbejdet, forventer at besparelsen kan komme op på halvanden milliard kr.

- AlmenIndkøb er et ambitiøst projekt, som kræver aktiv medvirken fra både de tilmeldte boligorganisationer og de mange leverandører. Det forudsætter et helt nyt mindset i branchen og hos samarbejdspartnerne. Vi håber, at alle er parate til denne udvikling til gavn for beboerne, siger Lejerbos adm. direktør Palle Adamsen.

By- og boligminister, Carsten Hansen, satte officielt gang i portalen med det første indkøb mandag den 23. juni hos Lejerbo på Gl. Køgelandevej 26, i Valby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11