23948sdkhjf

Presset vindbranche skaber danske nichejobs

På to år er danske Site Facility vokset fra tre til 25 medarbejdere. Virksomheden løser indkvarteringsudfordringer i vindindustrien – skabt af en presset branche.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger et gammelt ordsprog. Udviklingen i vindbranchen lige nu viser, at der er noget om snakken.

Site Facility, der tilbyder alternativ indkvartering ved at rejse og drive hoteller ved store anlægsprojekter, har de seneste to år oplevet stor fremgang og vækst, selvom aktørerne på virksomhedens primære marked, vindbranchen, er pressede.

På tre år er medarbejderstaben hos Site Facility, der har domicil i Herning, vokset fra tre til 25 ansatte, og omsætningen er steget med 90 procent. I 2013-2014 forventer virksomheden en stigning på yderligere 70 procent.

- Allerede med udgangen af 1. kvartal 2014 har vi lukket ordrer for et tocifret millionbeløb og indfriet vores omsætningsmål for 2014. Samtidig er vi allerede halvvejs til at nå omsætningsmålet for 2015. Som bekendt koster det at vækste, men nu står vi med en styrket organisation og er klar til også at bruge væksten til at skabe en bedre bundlinje, siger adm. direktør og grundlægger af virksomheden, Jakob Heskjær.

Prispres skaber behov for nytænkning
Han er ikke i tvivl om, hvorfor den midtjyske virksomhed har succes.

- Det skyldes naturligvis vores koncept, som giver kunderne en lang række fordele, fordi vi tilbyder en helt ny type indkvartering – lige der, hvor kunder har brug for det. Men samtidig skyldes det i høj grad det ekstremt pressede marked i vindbranchen. Vindgiganterne er under pres. Derfor presser de underleverandørerne, som er nødt til at minimere omkostningerne. Og det gør de blandt andet ved at gå nye veje, siger Jakob Heskjær.

En af disse nye veje er altså Site Facilitys koncept: Alternativ indkvartering af medarbejderne tæt på de store vindprojekter, der ofte ligger langt fra civilisationen.

- Underleverandørerne er nødt til at gøre tingene hurtigere, smartere og bedre. Vores koncept hjælper dem på vej, blandt andet fordi de sparer tusindevis af timer på landevejen, når de kan indkvartere medarbejderne tæt på sitet – i stedet for at fragte dem ind til nærmeste by, som ofte ligger flere timers kørsel væk, siger han og peger på, at Site Facility blot er én blandt mange virksomheder i Danmark, der er skudt op på baggrund af vindbranchens behov for at gå nye veje.

Vindaktører i hele verden går nye veje
- Med det vækstpotentiale og de opgaver vi ser ind i de kommende år i hele verden, tyder noget på, at presset i vindbranchen kan skabe mange nye jobs i Danmark. For vindmølleproducenterne i hele verden kigger på alternative måder at gøre tingene, siger Jakob Heskjær.

Site Facility har i øjeblikket projekter i blandt andet Sverige og Uruguay, kommende opgaver i blandt andet Norge og Tyrkiet og arbejder i øjeblikket på at lukke ordrer i Frankrig, Afrika, Chile og Kasakhstan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079