23948sdkhjf

Energi Nord har stadig Danmarks bedste kundeservice

For andet år i træk har Energi Nord vundet prisen som Danmarks bedste kundeservice på telefonen. Kåringen er foretaget af Dansk Industri og analysebureauet Wilke.
I forbindelse med konference ’Kontaktcentret anno 2014’ i København i sidste uge blev Energi Nord endnu engang kåret som Danmarks bedste kundeservice på telefonen.

- Jeg er utrolig stolt af mine medarbejdere. At vinde prisen et år er selvfølgelig flot. Men nu vinder vi for andet år i træk – det kan kun lade sig gøre, fordi vi gør noget rigtigt, og fordi vi har nogle medarbejdere, der er dygtige til deres arbejde. Strøm er et generisk produkt, som man hverken kan se eller røre ved. Det gør det svært at forholde sig til selve produktet – altså strømmen. Det skal jo bare være der. Det faktum gør det nødvendigt for os at skille os positivt ud fra vores konkurrenter, så vi bliver bemærket for andet end bare en konkurrencedygtig pris. Den kommercielle værdi af denne her kåring er derfor stor, lyder det fra salgsdirektør i Energi Nord, Lars Søndergaard.

- Vores medarbejdere skal ud over salg også kunne håndtere henvendelser om f.eks. flytning til en anden adresse eller udfordringer med betalingen, så kontakten til kunden bliver oplevet som både positiv, informativ og professionel. Samtidig skal de formå at være nærværende over for kunden, så kunden ikke føler sig som blot én af mange. Det må vi sige, at prisen er et bevis på, at vi er lykkedes meget godt med, lyder det videre fra Lars Søndergaard.

Om Energi Nord
Energi Nord A/S er Nordjyllands største el-leverandør og et energiselskab, som leverer strøm til over 220.000 kunder, hovedsagelig i Nordjylland. Energi Nord blev stiftet i 2001 af de nordjyske netselskaber Nord Energi og HEF. De primære forretningsområder er salg af el, naturgas og energirådgivning til både private og erhverv.
Kilde: Energi Nord
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078