Aalborg Forsyning har fastansat Niels Dechow som økonomidirektør efter en periode som konstitueret i stillingen siden august 2025.
Det oplyser Aalborg Forsyning i en pressemeddelelse.
- Jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde med Niels Dechow. Han har de seneste måneder været hurtig til at lære Aalborg Forsyning at kende, og han har bidraget konstruktivt med sine stærke kompetencer inden for økonomistyring og finansiel kommunikation, siger Jesper Høstgaard-Jensen, adm. direktør i Aalborg Forsyning.