Ladegiganten Clever og bilproducenten Polestar er gået sammen om at teste en ny teknologi i Danmark, hvor elbilen ikke blot oplades fra elnettet, men også kan sende strøm tilbage til både huset og nettet.
Pilotprojektet kører foreløbig i tre danske husstande hos medarbejdere for de to selskaber. Næste skridt bliver en live-demonstration 15. juni, hvorefter flere husstande skal kobles på forsøget.