23948sdkhjf

Kraftværker skal satse på biogas i stedet for træpiller

Træpiller bør kun bruges i en overgangsperiode. De virkelige klimagevinster ligger i biogas fra gylle og halm. Det viser ny rapport.
Ifølge en endnu ikke offentliggjort rapport til de danske politikere omkring den danske energiforsyning bør de danske kraftværker kun i begrænset omfang omstille til træpiller – og kun i en kort periode. Det skriver Ingeniøren, der har fået aktindsigt i rapporten, som er skrevet af Syddansk Universitet sammen med Cowi.

Forskerne har ifølge Ingeniøren analyseret importerede træpiller, halm, og gylle i et livscyklusperspektiv for at konkludere, hvordan det bedst bruges i forhold til at gøre Danmark fossilfri i 2050. Og konklusionen er, at den nuværende import af træpiller er gavnligt for miljøet, så længe træpillerne er produceret af affaldstræ og udtyndingstræ.

Men på sigt slår affaldstræet ikke til på globalt plan. Og hvis eksisterende skov skal fældes eller landbrugsarealer inddrages for at fremstille træpiller, er der ifølge rapporten risiko for at klimgevinsten bliver minimal eller ikke eksisterende. Det skriver Ingeniøren.

Rapporten anbefaler i den forbindelse, at Danmark kun bruger en mindre del biomasse fra træ – højst 200 PJ per år.

Biogas er den holdbare løsning
Fremfor træpiller ser forskerne bag rapporten i stedet biogas produceret på halm og gylle som en holdbar løsning på den længere bane. Blandt andet fordi metan-udslippet ved at opbevare gylle er så højt, at det ifølge forskerne altid er en fordel at få det omsat. Og samtidig er det bedre at bruge halm til biogas fremfor at brænde det af, fordi det er muligt at tage affaldsproduktet fra biogasproduktionen og pløje det ned i markerne igen. Det skriver Ingeniøren.

Til grund for rapporten ligger ifølge Ingeniøren, at vindenergi i 2020 udgør halvdelen af den danske elproduktion, at kul og olie i 2030 er helt udfaset, og at al varme og el i 2035 produceres af vedvarende energi. Forskerne tager samtidig højde for et globalt stigende forbrug af biomasse fra træer, hvilket især er interessant, fordi mange danske kraftværker planlægger en massiv omlægning til fyring med træpiller.
Kommenter artiklen (18)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158