23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Ny fabrik i Vrå skal imødekomme global efterspørgsel

LSM Pumper i Vrå har investeret et tocifret millionbeløb i et helt nyt domicil, der skal sikre en stigende global efterspørgsel.

Rammerne var forældede og kvadratmeterne for få. Efterspørgslen voksede – og det samme gjorde salget i udlandet, blandt andet i Tyskland, Chile og USA. Derfor tog virksomheden LSM Pumper en beslutning for et par år siden, der skulle sikre den stigende globale efterspørgsel på deres specialiserede slangepumper.

De ville bygge et nyt domicil, hvor der var plads til ønsker, behov og drømme.

Den nye fabrik på hele 3.000 kvadratmeter stod klar i marts, og den ligger ikke langt fra den gamle – så flytningen blev klaret på et par dage.

– Vi har gennem de seneste år oplevet markant vækst, særligt på eksportmarkederne. Derfor har det været nødvendigt at investere i nye rammer, der kan understøtte vores udvikling, siger ejer og direktør i LSM Pumper Leo Sørensen.

Han tilføjer:

- 80 procent af vores forretning er eksport. USA er det største marked, England er nummer to, og derefter kommer de øvrige lande omkring os, forklarer Leo Sørensen.

Pumperne – som er blandt verdens største af deres slags – spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, særligt inden for biogasproduktion og håndtering af madaffald. Men kunderne arbejder også med fiskeri.

- Vi sælger i øjeblikket mest til virksomheder i biogasbranchen og til virksomheder, der arbejder med madaffald, forklarer Leo Sørensen.

Fra landbrugsmaskiner til specialiserede pumper

Leo Sørensen etablerede virksomheden i 1982. I de første år var fokus på salg af landbrugsmaskiner og traktorer.

Siden den første slangepumpe blev produceret i 1993, har virksomheden udelukkende fokuseret på denne niche. Gennem årene er der opbygget stærke relationer til kunder over hele verden.

- Jeg har lavet pumper i mange år, og kunderne kommer igen, når de har brug for større anlæg eller service.

Det, der begyndte i det små i Børglum, er i dag blevet til en global virksomhed. En succeshistorie om datterselskaber i både USA og Tyskland samt forhandlere verden over.

- Den nye fabrik gør det nemmere for os at følge med. Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan udviklingen i USA bliver, men vi har stadig mange forespørgsler derfra og fremtiden ser meget lys ud, fortæller Leo.

Åbent hus og reception

LSM Pumper markerer indvielsen af virksomhedens nye domicil i Vrå med åbent hus og reception den 22. maj i det nye domicil på Sigenvej 40 i Vrå. Arrangementet markerer en vigtig milepæl for virksomheden. Her inviteres kunder, samarbejdspartnere og øvrige interesserede indenfor til en dag med indblik i både faciliteter og produktion.

Åbent hus finder sted fra klokken 11.00, hvor der vil være sørget for både mad og drikke

Kontaktoplysninger:
Pia Mølgaard
E-mail: Pia@lsm.dk
Tlf:. +45 98 98 19 00

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|