Mens Vestas traditionelt leverer et svagt første kvartal på ordresiden, viser vindkæmpens dugfriske kvartalsregnskab nye takter.
Her leverer Vestas en stigning i ordreindtaget på 44 pct. sammenholdt med samme periode sidste år.
Det samlede ordreindtag i årets første kvartal lyder på 4.505 MW med en værdi på knap 39 mia. kr. Dermed har Vestas nu samlet set vindmølleordrer til en værdi af mere end 271 mia. kr.