Ørsted er kommet fint fra land på driften i 2026, mens bundlinjen daler.
Den statsligt ejede energikæmpe løfter sit ebitda med 8 pct. til 9,5 mia. kr.
Det fremgår af energikæmpens første kvartalsregnskab, der er offentliggjort onsdag morgen, der samtidig stemples som "tilfredsstillende".
Bundlinjen i første kvartal er dog tæt på halveret til 2,6 mia. kr. sammenlignet med 4,9 mia. kr. i første kvartal i 2025. Resultatet er påvirket af skatteeffekter og af nedskrivninger som følge af stigende rentesatser i USA, skriver Ørsted.