European Energy har indgået en aftale med Twig om balanceansvar for selskabets solpark i Stouby i Randers Kommune.
Samtidig tilføjes et 28 MW batteri til parken, der fremover skal drives som hybridanlæg.
Det skriver European Energy i en pressemeddelelse.
– Efterhånden som hybride anlæg bliver mere udbredte, bliver det vigtigere at bruge fleksibilitet til at levere strøm, når behovet er størst. Aftalen med Twig skal optimere anlægget i Stouby, så strøm kan flyttes til timer med høj efterspørgsel og dermed understøtte elsystemet og reducere priserne for kunderne, når forbruget er højest, udtaler Jens Peter Zink, vice-administrerende direktør i European Energy.