Oliepriserne stiger fredag morgen, da markedet begynder at indse, at der ikke er nogen sikker løsning på Iran-krigen. Samtidig har den amerikanske præsident, Donald Trump, udvidet sin angrebspause på Irans energiinfrastruktur med 10 dage.
Det skriver Bloomberg News.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 109,44 dollar mod 108,16 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 95,08 dollar mod 94,61 dollar torsdag eftermiddag.