Debat: Fire byggesten til en national strategi for energilagring

Indlægget er skrevet af en ekstern skribent og er et udtryk for skribentens holdning. Hvis du vil deltage i debatten kan du sende dit indlæg til redaktionen@energy-supply.dk.

Green Power Denmark har i sin køreplan til den nye regering efterlyst en national strategi for energilagring. Den har Dansk Center for Energilagring (DaCES) efterlyst længe, og det er vigtigt.

En strategi skal bidrage til at løse konkrete fleksibilitets- og lagringsbehov på tværs af hele energisystemet på en rentabel og effektiv måde. Samtidigt skal en sådan strategi også understøtte Danmarks resiliens, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.

DaCES peger hermed på fire områder, strategien bør tage stilling til:

1. Fleksibilitetsbehov – ikke lagring for lagringens skyld

Målet med en energilagringsstrategi må være at løse de fleksibilitetsbehov, vi ser i dag og i fremtiden – og skabe rammerne for, at det sker.

Behovene er konkrete men vidt forskellige. Der er daglige ubalancer mellem produktion og forbrug, ugentlige udsving og store sæson-forskydninger. De kan ikke løses med én teknologi. Forskellige lagertyper leverer forskellige ydelser til forskellige markeder og over forskellige tidshorisonter – fra sekunder til måneder. Fx kan batterier ikke løse sæsonmæssige forskydninger, og billige varmelagre mindsker, men eliminerer ikke behovet for el-lagring.

Lagringsbehovet afhænger i høj grad af, hvor meget vi investerer i forbrugsfleksibilitet, transmissionsudbygning og fleksibel generation, samt strategier for anvendelse af biomasse.

2. En plan for langtids- og sæsonlagre

Batterier, varmelagre og forbrugsfleksibilitet løser i stigende grad de daglige energiubalancer, men der er også behov for at drøfte, hvordan bæredygtige langtidslagre skal indgå i vores energisystem. Lagre, der også potentielt kan bruges i nødsituationer.

Der findes adskillige tekniske muligheder som PtX-teknologier, der kan levere flere synergieffekter med vores energisystem. Grønne brændsler/produkter forudsætter dog oftest en brint- og CO2-infrastruktur. Biogaslagre har potentiale til at spille en væsentlig rolle, men biogas bliver en efterspurgt og dyrebar ressource i fremtiden.

3. Resiliens fra lagre er en mulighed — ikke en selvfølge

Energilagring kan bidrage til at skabe et langt mere robust energisystem. Men det kræver, at vi aktivt vælger det og udvikler de nødvendige rammer. Det sker ikke af sig selv!

Lagre kan stå tomme, hvis ingen betaler for, at de holder en reserve til krisesituationer. Hjemmebatterier og elbiler kan ikke fungere som nødforsyning og køre i ødrift, når elnettet går ned, medmindre de er designet til det. Og uden systemer og rammer leverer store batterisystemer ikke syntetisk inerti.

For eksempel kan V2G (Vehicle-to-Grid) muliggøre, at elbiler kan indgå som lagre på samme måde som stationære batterier. Det er demonstreret fx på Frederiksberg siden 2016, men kræver enklere procedurer for godkendelse (tf 3.3.1) og en accept fra bilindustrien af en fælles standard (ISO15118) for at potentialet kan udnyttes af alle elbiler.

4. Danmark indgår i et internationalt system

Det er afgørende at have et systemperspektiv og se Danmark som en del af et større, sammenkoblet energisystem. Vi påvirkes ikke kun af de lande, Danmark er direkte forbundet til med elkabler.

Beslutninger i én sektor påvirker andre. Samtænkning på tværs af el, varme, gas og kulstof er nødvendig – og det gælder ikke kun inden for landets grænser. Forskellene i muligheder for fx vandkraft, CCU/CCS og produktion af grønne brændsler/produkter giver væsentlige besparelsesmuligheder, hvis vi sammentænker infrastruktur og målsætninger på tværs af grænser.

Med disse forslag ser DaCES frem til at udvikle en national strategi for energilagring til en kommende regering, der skal være med til at understøtte Danmarks resiliens, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne samtidig med den grønne omstilling.