I Aabenraa skal der oprettes et helt nyt selskab til Teknisk Vand.
Byrådet i kommunen har besluttet at anmode forsyningsselskabet Arwos Holding om at etablere et anpartsselskab for Teknisk Vand og samtidig indskyde 20 mio. kr. i selskabet.
Det skriver Aabenraa Kommune i en pressemeddelelse.
Teknisk Vand skal leveres til blandt andet PtX-anlæg, datacentre og andre vandtunge industriprocesser, hvor der ikke er behov for drikkevandskvalitet.