Styret underboring er langt mere skånsomt end opgravning. Metoden er desuden oplagt på steder, hvor man ikke ønsker at grave fx på tværs af infrastruktur, under vandløb og bælter og selvfølgelig på fredede steder.
”Vi har udstyret og erfaringen til de komplicerede boringer, som er lange eller med store dimensioner. Vores 80 tons borerig har fx lige gennemført to stk. ø900mm gravitationsboringer,” siger Niels Erik Karstoft, Tilbudsansvarlig hos Jacob Post Styret Underboring A/S. Firmaet udfører boringer lige fra små stikledninger, men især større projekter.
Specialudstyr klarer opgaverne
Eksperterne i styret underboring har blandt andet investeret i en 200 tons borerig, som pt er landets største. Firmaet har for nyligt boret under både Guldborgsund og Grønsund, hvor den sidste boring var hele 975 meter. Især Grønsund boringen var spændende pga. en havdybde på 34 m.
”Her var vi nede og vende i 62 m. dybde for at sikre jorddækning og undgå blow-out,” fortæller Niels Erik Karstoft. Boringen er blot den sidste i rækken af havboringer, hvor Jacob Post Styret Underboring, udførte den første havboring tilbage i 2017.
Store dybder og vand kræver ofte også, at man benytter specialudstyr.
”Når man kommer ned i jordlagene, er der ofte ganske hårdt fx i form af kalk, og her kommer traditionelt boreudstyr til kort. Her benytter vi mudmotor for at kunne komme igennem,” fortæller Niels Erik Karstoft og fortsætter:
”Ved boring under vand benytter vi gyro for at kunne styre.”
Hos Jacob Post Styret Underboring har man meget fokus på brug af recycling, så boremudderet kan genbruges. Løsningen er mere bæredygtig, fordi boremudderet kan genanvendes. Desuden reduceres mængden af boremudder, som skal køres væk. Faktisk har virksomheden hele tre recyclere og en ny stor er under opbygning.
Vi har udstyret og erfaringen til de komplicerede boringer, som er lange eller med store dimensioner Niels Erik Karstoft, Tilbudsansvarlig hos Jacob Post Styret Underboring A/S.
Specialister i styret underboring
Som navnet antyder, er medarbejderne hos Jacob Post Styret Underboring, 100 % dedikeret til boreopgaverne. En ting, som adskiller sig fra mange andre virksomheder, er, at Jacob Post, som ejer virksomheden, selv er med i marken og ofte sidder på en borerig.
”Udstyret er dog kun en ting,” pointerer Niels Erik Karstoft og fortsætter:
”Virksomhedens vigtigste ressource er medarbejderne. Her har flere har arbejdet både i virksomheden og med styret underboring i over ti år. Vi arbejder også med oplæring af nye folk og vidensdeling boresjakkene imellem. Da vi er så specialiserede i styret underboring, arbejder vi næsten udelukkende som underentreprenør. Ofte arbejder vi også for andre borefirmaer, hvis opgaven er for krævende eller stor til dem selv.”
Boresjakkene hos Jacob Post Styret Underboring råder over ti borerigge - lige fra en lille fire tons borerig hvor pladsen er trang til en 200 tons borerig, som kan bore over 1.500 m. i et stræk.
Læs mere på www.jacobpost.dk
Om: Jacob Post Styret Underboring A/S:
- 10 borerigge
- Trækkraft op til 200 tons
- Over 1.500 meter i ét stræk
- Vi arbejder i hele Danmark