Ørsted kan stå til et milliardtab, hvis ikke energikæmpen får lov at genoptage byggeriet af sit amerikanske havvindprojekt Revolution Wind.
Det skriver Finans på baggrund af Ørsteds 64 sider lange stævning af den amerikanske præsidentadministration.
Her fremgår det, at joint-venture-selskabets parter allerede har betalt omkring 5 milliarder dollars til projektet, der er 80 pct. færdigbygget. Det svarer til omtrent 32 mia. kr.