23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Cellesluser med præcision, fleksibilitet og driftssikkerhed

Albjerg’s Maskintec A/S i Stenstrup på Fyn er specialist i pneumatiske transportanlæg. Med egen udvikling og produktion, leverer virksomheden robuste løsninger til energi-, proces- og fødevareindustrien – i Danmark og globalt.

Når bulkvarer som korn, foderstoffer, træpiller, spåner, kunstgødning, leca, granulater eller restprodukter skal transporteres effektivt, er celleslusen en uundværlig komponent. Den regulerer materialestrømmen og sikrer stabil drift i alt fra siloanlæg og filtersystemer til procesanlæg og kraftvarmeværker.

”Vi er specialister i pneumatisk transport af materialer – alt fra korn og foderstoffer til aske og andre restprodukter. Vores cellesluser er en vital indbygningskomponent i forskellige systemer til både stationære og mobile anlæg. Cellesluserne er en nøglekomponent i fx silosystemer og filteranlæg, og de bruges især på kraftvarmeværker, i procesindustrien og af filterproducenter,” fortæller Wickie Schaadt Andersen, økonomichef og teknisk designer hos Albjerg’s Maskintec A/S.

Kundekredsen omfatter også fiskeribranchen, hvor en stor globalt orienteret fiskefoderproducent køber cellesluser til fabrikker verden over. Netop dette segment stiller ekstraordinære krav til kvalitet og holdbare materialer, idet anlæggene kører ved tryk på op til 4 bar og temperaturer op mod 200–240 grader.

“Vi er også begyndt at få fat i det kinesiske marked. Kinesiske producenter har tidligere forsøgt at kopiere, men i dag vælger de kinesiske kunder i stigende omfang at importere vores løsninger,” siger Wickie Schaadt Andersen.

In-house udvikling giver fleksibilitet

Albjerg’s Maskintec har hele værdikæden under eget tag. På værkstedet i Stenstrup udvikles, bearbejdes og monteres sluserne af virksomhedens egne industriteknikere. CNC-maskiner og egen smedeafdeling gør det muligt både at producere standardkomponenter og at udvikle specialløsninger.

“Vi har et løbende samarbejde med producenterne af de større systemer, hvori vores komponenter indgår. Vi har også den fordel i fleksibilitet, at vi kan lave en plug-and-play løsning, så hvis kunderne har en løsning i forvejen, så behøver de ikke bruge en af vores standardkomponenter – vi laver en specifik løsning,” siger Wickie Schaadt Andersen.

Vores cellesluser er en vital indbygningskomponent i forskellige systemer til både stationære og mobile anlæg. Cellesluserne er en nøglekomponent i alt fra silosystemer til filteranlæg. Wickie Schaadt Andersen, økonomichef og teknisk designer hos Albjerg’s Maskintec.

Albjerg’s Maskintec lægger vægt på egenkontrol og test gennem hele produktionsprocessen. Resultatet er lave reklamationsrater og høj kundetillid. Selvom konkurrencen fra udlandet er hård, fastholder virksomheden sin position på markedet via kvalitet og stabilitet.

“Vi er presset på prisen som alle andre, men kunderne vælger os, fordi vi leverer driftssikre kvalitetsprodukter og fordi de ved, at vi er en stabil partner, de altid kan få fat i,” siger Wickie Schaadt Andersen.

Service og lang levetid

Selv de mest robuste cellesluser kræver vedligehold. Kunderne står typisk selv for service, men Albjerg’s Maskintec leverer reservedele, tilbyder reparationer på værkstedet og rådgiver om vedligehold, så komponenterne holder længst muligt.

Selvom produktionen er topmoderne med de nyeste maskiner og værktøjer, er det stadig medarbejdernes erfaring og faglighed, der gør forskellen, understreger Wickie Schaadt Andersen. Medarbejderne kan justere og programmere maskinerne fra ordre til ordre, hvilket giver fleksibilitet og sikrer den høje kvalitet.

Albjerg’s Maskintec står på et stabilt fundament med en loyal kundekreds og fuld kapacitetsudnyttelse, og der er vækstmuligheder i både specialløsninger og eksport.

“Vi vil fortsat udvikle driftssikre kvalitetsprodukter i tæt dialog med vores kunder. Det er den strategi, der gør, at vi står stærkt på markedet,” siger Wickie Schaadt Andersen.

FAKTA: Albjerg’s Maskintec

Albjerg’s Maskintec A/S tilbyder opbygninger og løsninger inden for pneumatiske transportanlæg – mobile anlæg til montage på lastbiler, stationære anlæg til eksempelvis containeraflæsning, alle tilpasset kundens behov. Vi leverer desuden cellesluser til industrielle formål, fx støvsugeranlæg til fabrikker, fødevareindustrier og fiskefoderanlæg. Vi producerer langt de fleste dele til vores komponenter og opbygninger på vores egne værksteder, som inkluderer smedearbejde, bearbejdning og hydraulik.

Leverandørguide Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.433