Om et år eller to kommer en del af varmen i radiatorerne på Frederiksberg måske fra kølediskene i det lokale supermarked. Frederiksberg Forsyning vil undersøge, om det er teknisk muligt og rentabelt at koble overskydende varme fra køle- og frysediske på det lokale fjernvarmenet.
- Hidtil har det ikke været økonomisk og teknisk interessant, men nu er varmeforsyningen kommet under pres, så vi har brug for flere varmekilder. Med den begrænsede plads i hovedstaden kan vi ikke stille solvarmeanlæg op, sådan som mange varmeværker i provinsen gør - med god plads og billig jord. Derfor får vi undersøgt nærmere, om vi lokalt kan udnytte den varme, som opstår ved store køleanlæg i de mange butikker i byen – ligesom vi alle kender det hjemme fra køleskabet, der udsender varme på bagsiden, siger Nils-Ole Heggland, der formand for Drifts- og Forsyningsudvalget og Frederiksberg Fjernvarme.
Næsten 100 procent af varmeforsyningen på Frederiksberg og i København kommer fra fjernvarme. Varmen produceres dels ved at afbrænde affald, dels på store kraftvarmeværker, som i stigende grad bruger miljøvenlig træflis, men også kul, olie og gas. En lille del af varmen er geotermi – næsten kogende varmt vand, som hentes dybt nede i undergrunden. Endelig er der en række reserveanlæg, store oliefyr, der mest bruges i den koldeste tid.
På flere kraftvarmeværker falder produktionen i øjeblikket, fordi der begynder at komme meget strøm fra vindmøller. Det betyder til gengæld mindre produktion af varme, og derfor er varmeselskaberne i hovedstaden begyndt at se på løsninger, som tidligere ikke var interessante. I Skjern blev Super Brugsen i februar i år den første danske dagligvarebutik, som leverer overskydende varme til det lokale fjernvarmenet.
BREAKING