23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kølediske skal levere fjernvarme på Frederiksberg

Frederiksberg vil undersøge, om overskydende varme fra kølediskene i supermarkederne kan bruges i fjernvarmesystemet.

Om et år eller to kommer en del af varmen i radiatorerne på Frederiksberg måske fra kølediskene i det lokale supermarked. Frederiksberg Forsyning vil undersøge, om det er teknisk muligt og rentabelt at koble overskydende varme fra køle- og frysediske på det lokale fjernvarmenet.

- Hidtil har det ikke været økonomisk og teknisk interessant, men nu er varmeforsyningen kommet under pres, så vi har brug for flere varmekilder. Med den begrænsede plads i hovedstaden kan vi ikke stille solvarmeanlæg op, sådan som mange varmeværker i provinsen gør - med god plads og billig jord. Derfor får vi undersøgt nærmere, om vi lokalt kan udnytte den varme, som opstår ved store køleanlæg i de mange butikker i byen – ligesom vi alle kender det hjemme fra køleskabet, der udsender varme på bagsiden, siger Nils-Ole Heggland, der formand for Drifts- og Forsyningsudvalget og Frederiksberg Fjernvarme.

Næsten 100 procent af varmeforsyningen på Frederiksberg og i København kommer fra fjernvarme. Varmen produceres dels ved at afbrænde affald, dels på store kraftvarmeværker, som i stigende grad bruger miljøvenlig træflis, men også kul, olie og gas. En lille del af varmen er geotermi – næsten kogende varmt vand, som hentes dybt nede i undergrunden. Endelig er der en række reserveanlæg, store oliefyr, der mest bruges i den koldeste tid.

På flere kraftvarmeværker falder produktionen i øjeblikket, fordi der begynder at komme meget strøm fra vindmøller. Det betyder til gengæld mindre produktion af varme, og derfor er varmeselskaberne i hovedstaden begyndt at se på løsninger, som tidligere ikke var interessante. I Skjern blev Super Brugsen i februar i år den første danske dagligvarebutik, som leverer overskydende varme til det lokale fjernvarmenet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|