Energigiganten afventer klarhed om amerikanske støtteordninger og markedsvilkår, før selskabet vil binde sig til nye havvindprojekter i landet. Igangværende projekter færdiggøres stadig trods milliardnedskrivninger
Af MarketWire, Anna Cæcilie Christensen Majholm, Camilla Buus Poulsen
Med Donald Trumps indtræden i Det Hvide Hus er markedet for havvind i USA blevet kastet ud i dyb usikkerhed.
Det blev understreget i sidste måned, hvor et stort amerikansk havvindprojekt ejet af Shell og EDF fik trukket en afgørende tilladelse tilbage. Beslutningen kom blot syv uger efter at den amerikanske præsident udtalte, at han ønskede projektet død og begravet.