Den danske del af rådgiverkoncernen Sweco fortsætter sin vækst.
Mens landets to største rådgivere Rambøll og Cowi har været gennem mindre fyringsrunder, går det den modsatte vej i Sweco.
Sidste år rundede den danske afdeling af rådgiveren 2000 medarbejdere – helt præcist 2012 ved udgangen af december 2024. I koncernregnskabet for 2020 kunne den danske afdeling mønstre 1230 medarbejdere.