23948sdkhjf

Ikea får solceller fra Greengo

Det nye Ikea-varehus i Aarhus får 500 MWh solceller på taget.
Ikea satser på bæredygtighed i sit nye byggeri i Aarhus. En del af den løsning er solceller, og valget af leverandør er faldet på Greengo Energy. Det skriver Greengo Energy i en pressemeddelelse.

Solcelleanlægget skal producere 500 MWh årligt til Ikeas eget forbrug. Det vil dække 15 procent af varehusets forbrug, og om sommeren vil anlægget kunne dække op mod halvdelen af varehusets forbrug.

Det nye varehus i Aarhus vil blive 31.530 kvadratmeter stort, og på taget vil solcelleanlægget dække 3.400 kvadratmeter.

- Vi når vores interne krav om en tilbagebetalingstid på under 10 år, og det er vi meget tilfredse med., og endelig synes vi, at Greengos driftsløsninger er interessante, således at vi får mulighed for at sikre den højest mulige produktion over levetiden og kan få denne garanteret. Også det faktum, at vi med Greengo Monitor får bedre muligheder for den profilering, vi præcist ønsker, var vigtigt, siger Jonas Engberg, miljøchef Ikea Danmark, i pressemeddelelsen.

Varehuset skal stadig færdigt i foråret 2014, og etableringen af solcelleanlægget sker i efteråret 2013.
Kommenter artiklen (4)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094