Nobian Dansk Salt og Energinets datterselskab, Gas Storage Denmark, har underskrevet et Memorandum of Understanding (MoU).
Samarbejdet mellem selskaberne vil udforske muligheder for partnerskaber og udvikling af kaverner til energilagring i Danmark, herunder brintlagring.
- Vi glæder os meget over dette samarbejde, som passer perfekt til vores nye rolle som katalysator og balancepartner inden for grøn energiproduktion, lagring og stabilitet. Ved at udnytte vores mange års erfaring inden for salt- og dampproduktion sigter Nobian Dansk Salt mod at levere brintlagringsløsninger i stor skala, udtaler Søren Møller, site director i Nobian Dansk Salt, i en meddelelse.