Beder man ansatte i den danske energisektor om at smide deres pas på bordet, vil det blive meget rødbedefarvet.
Men står det til Green Power Denmark må der gerne komme flere farvenuancer i spil; der skal skabes bedre muligheder for udenlandsk arbejdskraft i den danske energisektor, lyder ønsket.
- Det er for svært at få den rigtige arbejdskraft hertil. Vi er glade for, at man har sat beløbsgrænsen ned og sørget for, at det er nemmere, men vi kunne godt tænke os, at positivlisten blev udvidet, så vi kan få flere hertil fra udlandet,« siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, til Finans.