Ørsted er trådt endegyldigt ud af projektet Green Fuels for Denmark. Det sker en måned efter, at samarbejdet blev sat i bero.
Projektet, som Ørsted tidligere har beskrevet som et dansk "flagskibsprojekt", skulle blandt andet sikre grønne brændstoffer til dansk industri og transport.
I en mail til Energy Supply skriver Ørsted, at beslutningen "ligger i forlængelse af Ørsteds beslutning om at nedprioritere vores indsats inden for e-fuels i Nordeuropa, og derfor er projektet ikke længere i tråd med vores strategi".